Frederiks
Allé
Frederiks
Allé er en del af den gamle landevej til Skanderborg. Alleen blev navngivet
i 1872 og opkaldt efter Frederik d. VI (1768-1839). Efter Frederiksbjergs indlemmelse
i Århus Kommune 1874 begynder udbygningen af Alleen syd for jernbanen
(indviet 1862). Den første bebyggelse opførtes fra jernbanen til
Ole Rømers Gade og på den modsatte gadeside omtrent ud til Schleppegrellsgade.
Denne bebyggelse består overvejende af 2½ til 3½ etages
huse, over hvilke der er en vis indbyrdes facedemæssig hamoni. Denne brydes
dog flere steder af senere tilkomne, meget høje og dominerende bygninger,
- eksempelvis nr. 95, 116 og 140.
Kort efter århundredeskiftet var Frederiks Allé næsten fuldt
udbygget og den før omtalte, ældre bebyggelse suppleret med en
sammenhængende bebyggelse af nye, ofte velproportionerede, 4½ etages
ejendomme.
Ved
baneterrænets udvidelse omkring 1923 skete et ret drastisk indhug i de
nærmeste karreer, der stort set halveredes og bebyggelsen mod banegraven
er kun delvist retableret. På samme tidspunkt opførtes den nuværende
Frederiks Bro.
Gennem tiden har Frederiks Allé udviklet sig til en livlig forretningsgade,
hvor butiksfacaderne præger bygningernes underste etage. Butiksfacader
og skiltning er sjældent i harmoni med de overliggende etager og specielt
de ældste og mindste huse er ofte udsat for en meget dominerende facadebeklædning
og skiltning.
Frederiks Allés placering som en af de væsentligste indfaldsveje
til centrum medfører en voldsom miljømæssig belastning,
- en belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter,
og som derfor afspejles i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme.
