Fynsgade
Fynsgade,
der er navngivet i 1891, er opkaldt efter øen Fyn.
Gaden blev, ligesom Falstersgade, anlagt i to omgange. Det første gadestykke
- strækningen fra Høegh-Guldbergs Gade - blev anlagt i 1886 på
et areal, der i adskillige år havde været udlagt til fattighaver.
Ved byrådets beslutning i 1891, hvor gadens navn blev vedtaget, godkendte
man samtidig en linieføring for gadens videre forløb til Falstersgade
Strækningen fra Ny Munkegade til Falstersgade blev anlagt i 1897.
Der var allerede omkring århund-redskiftet opført en 31/2 etages
bebyggelse langs en stor del af gaden, og bygningerne langs gadens sydøstlige
side danner med sine røde tegl, pudsede bånd, gesimser og vinduesindfatninger
et fin varieret gadeforløb fra Høegh-Guldbergs Gade til Falstersgade.
En del af
fattighaverne - arealet mellem Fynsgade og Kaserneboulevarden - forblev ubebygget
helt frem til 1935.
På arealerne blev der i årene 1935-37 opført en 5½
etages randbebyggelse efter en samlet bebyggelsesplan. Bygningerne, som er relativt
ensartede, danner en delvis lukket karrébebyggelse omkranset af gaderne
Fynsgade, Ny Munkegade, Kaserneboulevarden og Høegh-Guldbergs Gade. Karreen
- kaldet Bakkegården - blev tegnet af arkitekten Peder Møller for
en række forskellige bygherrer.
Dette spring i tid ved gadens udbygning opleves som en konfrontation mellem
århundredskiftets renæssanceinspirerede byhusarkitektur og den tidlige,
funktionalistiske karréarkitektur. Tilløbet til at få skabt
et sammenhængende, harmonisk gaderum i slægt med flere af kvarterets
andre gader, blev forhindret af en ændring i arkitektoni-ske holdninger
og økonomiske muligheder.
Ligesom i Falstergade er gadebredden i en del af Fynsgade stor, og det ubearbejdede
gadeareal med vinkelparkering er ikke fremmende for et rimeligt gademiljø.