Graven
Gaden
blev anlagt før år 1500 langs med og nord for den da nedlagte,
middelalderlige befæstning. Ligesom det er tilfældet med Badstuegade,
menes Graven at være opstået på en opfyldning af den gamle
befæstningsgrav. Gadeforløbet fortsætter ad Klostergade i
en bue ned om klosteret til Vestergade. Navngivet før 1594. Navnet udtales
med langt a som følge af en oprindelig flertalsform.