Den del af Grønnegade, der ligger i Ø-gade kvarteret, stykket fra Nørre Allé til Samsøgade, er anlagt i 1912 - dog er en kort strækning nærmest Samsøgade først anlagt i 50-erne. Hele strækningen fra Århus å og til Thunøgade blev navngivet Grønnegade i 1914.

Gaden er anlagt på en del af den grund, hvorpå Langballe's Teglværk lå.

Allerede i 1907 blev gadens retning og bredde bestemt ved en kommunal overenskomst med O. Langballe, som fik forlænget retten til teglværksdrift indtil 1915, mod til gengæld sammen med ejeren af en anden tilstødende grund at bekoste anlægget af en 30 alen bred, brolagt gade med fortov og vejtræer fra Nørre Allé til Thunøgades forlængelse. Strækningen blev anlagt som gade i 1912, og teglværket fik atter forlænget sin tilladelse til driften indtil 1917, hvor teglproduktionen ophørte, og teglværket blev nedrevet for at give plads til karrebebyggelser.

Bebyggelsen på strækningen fra Nørre Allé til Thunøgade består hovedsagelig af 4½ etages rødstensbygninger tegnet af arkitekten Axel Høeg-Hansen. Den østre side er opført fra 1914 til 1915, og de fleste ejendomme mod vest er opført i 1916 og 1917 af bygmestrene Brdr. Klostergaard Sørensen.

På strækningen fra Thunøgade til Samsøgade tegnede Høeg-Hansen en møbelfabrik i 1919. Denne var - modsat de af ham tidligere tegnede bygninger - et eksempel på nyklassicisme. Ejendommen ved det nordlige hjørne af Grønningen og Grønnegade fra 1929 er også opført i nyklassicistisk stil, her fortolket af arkitekten Wilhelm Th. Klemann.

Denne bygning samt genboejendomme har desværre været udsat for uheldige vinduesudskiftninger, og bygningernes facadekvaliteter er noget forringet.

I vestsiden afsluttes gadestrækningen med en 5½ etages rødstensbygning fra 1955. Denne ejendom, der er sammenhængende med bebyggelsen ved Skt. Marcus Kirkeplads, er tegnet af arkitekten Thyge Klemann.

I østsiden afsluttes gaden med en 4 etages bygning opført i beton. Bygningen, der er tegnet af arkitekt P. Kyed Knudsen i 1971, er opført med gul tegl i facaden og fladt tag. Ejendommen er tilbygget en lav, tilbagetrukket værkstedsbygning. Denne bebyggelses arkitektur virker noget fremmed i forhold til omgivelserne og karrestrukturen svækkes ikke mindst på grund af den tilbageblevne tomt op til Samsøgade.

Efter Grønnegades forlængelse mod nord blev der i slutningen af 1960'erne bygget to højhuse i beton på et område, der tidligere blev benyttet til kolonihaver. Klostervangen, som bebyggelsen kaldes, er opført i 12 etager - en højde, der vel dårligt lader sig tilpasse områdets almindelige byggetradition.

Grønnegade har på grund af sin størrelse og placering i forhold til områdets øvrige gader funktion som forbindelses- og gennemkørselsgade. Dette medfører en del trafikbelastning af både privat og offentlig karakter, hvilket giver en forringelse af boligmiljøet på stedet.