Gyldenløvesgade
Gyldenløvesgade er opkaldt efter Ulrik Christian Gyldenløve (1678-1719), der var dansk admiral.

Den 24. september 1896 blev en ansøgning om anlæggelse af gaden på strækningen fra Niels Juels Gade til Otto Ruds Gade i 20 alens bredde imødekommet. Gadens navn blev besluttet på et byrådsmøde den 9. oktober 1902 efter forslag fra slag-termester J. M. Ziegler, som ejede arealet. Gaden var på dette tidspunkt blevet anlagt uden fortov i en længde af 60 m fra Niels Juels Gade.

Den første bebyggelse blev opført i 1911-13 på vestsiden af gaden og bestod af en randbebyggelse på 4 beboelsesejendomme fra hjørnet ved Niels Juels Gade. Arealerne langs denne gadestrækning bestod på dette tidspunkt af nogle spredte kolonihaver.

Nord for gadeudlægget lå en grusgrav, hvor byrådet den 17. december 1921 besluttede at tillade Aarhus ny Trælasthandel at etablere en over 15.000 m² stor tømmeroplagsplads, såfremt der sikredes mulighed for etablering af gader ud til Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade. På disse vilkår opførtes en stor lagerbygning på tværs af Gyldenløvesgade.

Bebyggelsen af den østlige side af gaden tog sin begyndelse i 1929 ved opførelsen af Gyldenløvesgade nr.8 til en møbelfabrik. I 1933 bebyggedes hjørnet ved Niels Juels Gade af ejendommene Gyldenløvesgade 2 og 4 med beboelse. Først i 1954 lukkedes hullet i husrækken ved opførelse af Gyldenløvesgade nr.6, som husede bl. a. marmeladefabrikken Merkur. I 1964-65 opførtes etagebolig-bebyggelsen Tømmergården og med opførelsen af denne boligbebyggelse afskar man sig muligheden for en videreførelse af Gyldenløvesgade til Otto Ruds Gade.
Bebyggelsen langs vestsiden af gaden udgøres udelukkende af 3½-etages ejendomme, der er opført som randbebyggelse med mansardetage og ensartede facadeudtryk, men dog med små variationer, som bl.a. 2 affasede karnapper på Gyldenlø-vesgade nr.7 samt ved hjørneejen-dommen Niels Juels Gade nr. 14, hvor hjørnet er markeret af en affaset karnap på smigfag og afsluttet af et spir. Resten af gadesiden udgøres af en grønning.

På østsiden er bebyggelsen mere uensartet både med hensyn til etagehøjder og bygningsproportioner. Hjørneejendommen Gyldenløvesgade nr.2 samt nr.4 er funktionalistisk inspirerede rødstensejendomme i 4½ etage med en retkantet hjørneløsning og har smigfag i stue-etagen. Den øvrige bebyggelse er 2½-3 etager og opført i rødt murværk.

Gadebilledet afsluttes af Tømmergårdens 6-etages elementbebyggelse, der i sin arkitektur og dimension er helt fremmed for den øvrige bebyggelse, men i kraft af sin størrelse har en samlende og rumdannende virkning på et ellers udefineret areal.

Trafikalt har Gyldenløvesgade udelukkende færdsel af lokal art med dels kantsten sparke ring og dels vinkelparkering ved Tømmergårdens friareal, og gaden fremstår i trafikal henseende som et roligt og rimeligt gademiljø.
Til top