Hans
Hartvig Seedorffs Stræde
Gadens
oprindelige navn var Pistolstræde. Hvordan den fik dette navn , findes
der ingen autentiske oplysninger om. Dengang har den formentlig blot været
en toldersti langs Frederiksgades baghaver, som Posthus- og Telefonsmøgen.
I 1880'erne blev de første bygninger med facade til Pistolstræde
opført. Den ene var asylet »Børnely«, som gav navn
til gaden, da byrådet trods protester i 1892 ændrede det til Asylvej.
Igen i 1938 kom navnet til diskussion, hvilket resulterede i en mindre ændring
til Asylgade.
I 1969-71 blev Asylgade forlænget til Åboulevarden ved gennembrud
i Østergade. Den nye gade fik navnet Busgaden, idet den er forbeholdt
bybustrafikken.
I
1977 fik Asylgade atter navneforandring. Denne gang til H. H. Seedorffs Stræde
efter forfatteren Hans Hartvig Seedorff, som er født og opvokset i Århus.
Foran p-anlægget ved H. H. Seedorffs Stræde nr. 12 står der
to meget gamle lind, Tilia cordata. Langs den venstre side af Busgaden blev
der i 1974 plantet en række sølvløn, Acer saccha-rinum.
Træerne har en meget løs kronestruktur og blev valgt til opgavens
løsning for at skabe en kontrast til de stringente betonmure, der rejser
sig langs gadens sider.