Harald
Jensens Plads
Haralrd
Jensens Plads er anlagt i 1929 og navngivet samme år. Pladsen er opkaldt
efter Harald Jensen (1851-1925) redaktør, landstingsmand og byrådsmedlem.
Selve pladsens hovedudformning blev fastlagt i den i 1919 af byrådet vedtagne
vej- og karréplan for Marselisborg terrænet. Pladsens interiør
og færdselsmæssige udformning blev dog først endelig fastlagt
og vedtaget af byrådet i 1932.
Pladsen præges af de to store trafikårer De Mezas Vej /Skanderborgvej
og Søndre Ringgade, som deler pladsen. En mindre fordelingsvej er placeret
langs bebyggelsen der omkranser pladsens syd- og sydøstlige del, og denne
vej tjener tillige som adgangsvej til to underjordiske parkeringsanlæg
etableret i 1952.
Pladsen omkranses af 4½ og 5½ etages homogene karrébygninger,
som er opført i årene 1918 til 1938. I arkitektonisk henseende
er den omkransende bebyggelse repræsenteret af stilarterne nybarok og
nyklassicisme, men dog hovedsagelig af funktionalismen.
Bebyggelsen
langspladsens nordside hører adressemæssigt under De Mezas Vej
og Skanderborgvej.
I forbindelse med etableringen af de underjordiske parkeringsanlæg blev
pladsen omlagt. De store græsplæner og overfladeparkeringen langs
fordelingsvejen blev anlagt, ligesom pladsens oprindelige beplantning bestående
af tjørn (vratægus monogyna) og elm (ulmus campestris) plantet
i 1932 blev suppleret med nyplantning af elm plantet i 1953.
Harald Jensens Plads er et af de stærkest trafikerede gadekryds i Århus,
og dette medfører en voldsom miljømæssig belastning, - en
belastning, som er medtaget i bedømmelsen af omgivelsernes helhedskarakter,
og som derfor afspejler sig i den endelige gruppering af de enkelte ejendomme.