Havnegade,
Kystvejen, Skolebakken
Dette
gadeforløb, der omkring århundredeskiftet fremstod som en smuk
træbeplantet promenade, opstod egentlig på den tidligere kystlinie
med stensætninger og plankeværker. En mindre sandbakke øst
for Katedralskolen havde i starten af 1800-tallet været en yndet tumleplads
for skolens elever, men blev samtidigt brugt til opfyld. Dette fremskyndede
givetvis den i 1862 anlagte spadseresti. hvorfra udsigten over bugten kunne
nydes. I løbet af 1840'erne opfyldtes terrænet bag Skolegades baghuse,
hvis grunde gik til kystlinien, og samtidig med stien ved Skolebakken anlagdes
her en gade til aflastning af trafikken i Skolegade. Den blev senere i 1880
døbt Havnegade.
I 1867-70 opfyldtes området bag Mejlgades haver ned mod vandet og i 1871
anlagde man her en ny gade, der samme år blev døbt Kystvejen. Da
havnen op igennem den sidste halvdel af det 19. århundrede flere gange
blev udvidet, øgedes betydningen afden nye strandpromenade.
Omkring
1914 ændredes den skyggefulde promenade til en bred færdselsåre
og ejendomme skød op langs strækningen.
Trods en del protester og bange anelser blandt byens indbyggere, voksede havnen
med tiden længere og længere mod nord. Dog fornemmer man idag stadig
byens afgrænsning mod havnen langs den homogene bebyggelse, der strækker
sig fra Mindebrogade i syd og op mod Klintegården i nord, kun afbrudt
af enkelte tværgader, hvorfra man , måske smukkest i Skolegyde,
kan fornemme havet og havnens nærværelse.
I grønne områder mod havnen blev der i 1981 plantet en del elm,
Ulmus carpinifolia »Hoersholmii«, og røn, Sorbus aucuparia.
Plantningerne er med til at definere havnens område og vil desuden kunne
virke som vindfang mod bugten.