Helgenæsgade
Helgenæsgade
blev ligesom Kaløgade og Molsgade anlagt og navngivet i 1900 og er ligesom
disse gader opkaldt efter landsdele eller steder på det sydlige Djursland
Helgenæs er navnet på den allersydligste del af Djursland (»næsedryppet«).
På arealet, hvor de tre gader blev anlagt, lå indtil 1899 en stor
tømmerhandel. I 1899 opstod der ild i et hjørne af tømmerlageret;
det udviklede sig til en kæmpebrand, der endte med at ødelægge
tømmerhandelen, et savskæreri, mange huse og køhmandsgårde
samt det store nye Mejlborgkompleks, der var opført i Mejlgade 1896-98.
I alt 19 ejendomme nedbrændte.
Helgenæsgade blev bebygget i årene 1901-1902 med 4½-etages
beboelsesejendomme som sluttet randbebyggelse, der er opført som udlejningsboliger
af forskellige håndværksmestre. Bygningerne er opført i rød
tegl i tidens renæssanceinspirerede arkitektur med mange facadedetaljer
samt refendfugede eller glatpudsede underetager - sidstnævnte oftest med
tilbagetrukne vindues- og dørpartier mellem murpiller udformet som lisener.
Gadehjørnerne markeres med smigfag, heraf de to med karnapper, tårne
og spir.
Som
helhed fremtræder gadebilledet som en arkitektonisk sammenhængende
bebyggelse med enkelte uheldige vinduesudskiftninger samt uheldig facadebeklædning
og skiltning ved de to endnu eksisterende butikker.
Trafikalt er gaden
relativt fredelig, men er dog præget af tæt kantstensparkering i
den ene side samt af parkeringssøgende og nogen gennemkørende
trafik.
Der er ingen beplantning eller »grønne kig« i gaden, og sammenlagt
med de høje bygninger, den smalle gade, parkeringen og trafikken giver
det gadebilledet et noget mørkt og bart præg.