Untitled Document

Som en stor del af de øvrige gader i kvarteret er Hjortensgade anlagt i etaper over en længere årrække.

Gaden opstod i tiden omkring 1870 som et mindre vejstykke, der fra Vesterbrogade var ført frem på højde med ejendommen Hjortensgade 16.

Dette vej stykke lod man i I 878 efter andragende af en købmand Chr. A. Bünger, som ejede en tømmerplads ved vej stykket, beholde benævelsen Hjortensgade som det officielle navn.

Gaden blev kort efter ført videre frem til et vejstykke kaldet henholdsvis Mølletoften og Hjortensgades Tværgade (Saltholmsgade).

Omkring århundredskiftet er gaden ført videre frem til Møllevejen, og i 1939 tilsluttedes gaden Langelandsgade i forbindelse med dennes omlægning.

Ved omlægningen af Langelandsgade besluttede man at pålægge en vejudvidelseslinie langs Hjortensgades østlige side, hvilket er forkla-ringen på, at Hjortensgade 18 og bankbygningen ved den nederste del af Hjortensgade ikke følger denne gadesides facadeflugt.

Grundstykkerne på gadens østlige side er hovedsagelig bebygget i løbet af 1890'erne med 2½ etages bygninger i røde teglsten og med pudsede renæssanceinspirerede facadedekorationer.

Disse bygningers sammenhængende facadeforløb og husbredder i 3 fag er på en fin måde i stand til at optage gadens kraftige stigning.

Gadens østlige side afsluttes af to fritliggende boligblokke, som i arkitektur og materialevalg er gode repræsentanter for den karakteristiske danske efterkrigstidsfunktionalisme.

Hjortensgades vestlige side er på den nederste strækning bebygget med 2½ - 3½ etages bygninger i røde teglsten. Enkelte af bygningerne har pudsede facadedekorationer.

Gadens boligbebyggelse ophører i denne side ved Saltholmsgade, og gadens fortsættelse flankeres af træer frem til Møllevejen.

Ejendommen mellem Saltholmsgade og Møllevejen var tidligere ejet af Tømrermestrenes Høvleværk A/S. Dette erhvervsforetagende ophørte i 1966, og området blev nogle år senere overtaget af kommunen, der anvender områdets bygninger som indendørs legeplads og som rammer for forskellige andre aktiviteter.

Mange af bygningerne i Hjortensgade er blevet moderniseret inden for de sidste år. Desværre har denne modernisering i mange tilfælde ført til en uheldig ændring af husenes facadeudtryk - ikke mindst ved ændring af indgangspartier, vinduer og tegltage.

Hjortensgade, hvis fortid som lokal forbindelsesgade stadig fornemmes i gaderummets og husenes proportionering, har udviklet sig til i dag at være en stærkt trafikbelastet gennemkørselsgade.