Horsensgade
Horsensgade
er anlagt i 1912 og navngivet i 1899. Gaden er opkaldt efter dansk købstad.
Den homogene bebyggelse erpå begge sider karakteriseret af 4½ etages
velproportionerede ejendomme opført mellem 1911 og 1916 i røde
mursten. Hjørnebebyggelsen ved Lundingsgade er dog pudset. Bygningerne
er præget af nybarokke og engelsk påvirkede stilstrømninger,
her i form af en mere provinsiel og lokalt præget murstensarkitektur.
Røde mursten er således både anvendt til de bærende
konstruktioner og til dekorative elementer.
Særlig
karakteristisk ved ejendommene er de runde eller trapezformede karnapper, ofte
afsluttet med fremtrukne kviste. Gadens forholdsvis store bredde og den trekantede
plads ved Skt. Lukas kirken, - pladsen er beplantet med buske og enkeltstående
træer i gadelinien - tilfører den noget massive omkringliggende
bebyggelse lys og luft.