Istedgade
Istedgade
er anlagt omkring 1870 og navngivet i 1875 til minde om slaget ved Isted i 1850.
Smågaderne Istedgade, Dybbølgade, Helgolandsgade og Fredericiagade
forbandt oprindelig Jægergårdsgade og Hallsvej, der forløb
langs det oprindelige baneterræn. I forbindelse med banegravens udvidelse
i årene 1918-26 foretoges der imidlertid et voldsomt indgreb i bebyggelsen
langs den sydlige side. Såvel Hallsvej som henved halvdelen af de tilstødende
karreer blev indlemmet i baneterrænet, der i dag kun adskilles fra bebyggelsen
af baneskråningen og den ret smalle Hallssti.
Bebyggelsen
i gaden består overvejende af 2½ etages enkle, velproportionerede
huse med dels pudsede, dels maledefacader, opført sidst i 1870erne. De
fleste bygninger er dog præget af uheldige vinduesudskiftninger, ligesom
østsidens facaderække er noget domineret af en høj 3½
etages bygning, som er ude af harmoni med den øvrige bebyggelse. Den
fine brostensbelægning er endnu bevaret i gadens midterareal.