Kaserneboulevarden

Kaserneboulevarden, der anlagdes i 1886-90, indgik som en del af den boulevardplanlægning der i 1880-erne blev tilvejebragt af Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse.

Gaden blev navngivet i 1892 inspireret af den fodfolkskaserne, man allerede i 1873 var begyndt at opføre vest for den gamle galgebakke ved Høegh-Guldbergs Gades afslutning.

Udgangspunktet for gadens planlægning var en markvej, der fra Høegh-Guldbergs Gades afslutning havde retning mod vest til Ny Munkegade og videre frem over den gamle Galgebakke frem til Langelandsgade.

Langelandsgade, Ny Munkegade og Høegh-Guldbergs Gade var på dette tidspunkt blot uanlagte markveje.

Bortset fra fodfolkskasernen var de i begyndelsen af 1890'erne opførte villaer på Kaserneboulevarden 23 og 25 sammen med den i 1899 opførte nabobebyggelse omkring hjørnet ved Langelandsgade gadens første bebyggelse.

Arealerne ved gadens sydlige side, der tidligere var udlagt til fattighaver og møddingplads, var ubebyggede helt frem til 1930'erne, hvor der i henholdsvis 1933 og 4938 opførtes 5 etages karrébebyggelse på arealerne mellem Ny Munkegade, Fynsgade og Høegh-Guldbergs Ga-de.


Det spring i tid, som disse karreer repræsenterer, fremviser en byggeskik og ikke mindst nogle bygningshøjder, der på trods af de bygningsmæssige kvaliteter afviger en del fra de omliggende bebyggelser.

Gadestrækningen, der markerer kvarterets nordlige afgrænsning, udtrykker også med sine forskelligartede bygningsformer overgangen mellem to typer af byområder - den sydlige side med sin bymæssige karakter og tilknytning til midtbyen og den nordlige side med en lav rækkehusbebyggelse og et bagvedliggende, ældre villaområde med et mere neddæmpet forstads-præg.

Kaserneboulevardens funktion som forbindelsesgade til kvarterets gennemgående gader er med sin tilknytning til Langelandsgade udsat for en del gennemkørende trafik, der trods gadens bredde og åbne karakter afstedkommer en vis miljømæssig belastning.
Til top