Untitled Document

Kirkegårdsvej blev anlagt i 1878 som forbindelsesvej fra Nørrebrogade til den nyanlagte Assistens Kirkegård (senere Nordre Kirkegård) og blev samtidig naturligt navngivet Kirkegårdsvej.

Bebyggelsen på den del af Kirkegårdsvej , der er medtaget i denne registrant - Fra Nørrebrogade til Østboulevarden - er opført i perioden 1884-1930, dog med undtagelse af Damgaard-Jensens store erhvervsbygning, nr. 10, der er opført i 1968-70. Den overvejende del af den ældre bebyggelse er opført af Arbejdernes Byggeforening dels som ensartede 3 etages dobbelthuse, nr. 1-17, der er opført i 1884-86, og dels som en 3½ etages samlet randbe-byggelse, nr. 14-24, der er opført i 1897-1903. Også den tilbagetrukne 2½ etages gulstensvilla, nr. 12, er opført af Arbejdernes Byggeforening, i 1903. Den øvrige bebyggelse består dels af privat opførte i 1½-2½etages enkeltstående huse og dels af en 4½ etages beboelsesejendom, nr. 8-8A, og er overvejende opført i rød tegl.

Arkitekturen er gennemgående enkel, dog er der visse renæssanceinspirerede elementer primært ved randbebyggelsen nr. 14-24, med facadedetaljer, smigfag, karnap og tårn. Gadebilledet præges af den sydøsdige sides blandede bygningstyper og varierende bygningshøjder, der markant kommer til udtryk ved overgangen mellem den til- og ombyggede 1 - 1½ etages erhvervsejendom, nr. 6, og den 4½ etages beboelsesejendom, nr. 8-8A.

Den nordvesflige side af Kirkegårdsvej fremtræder mere karakteristisk med de ensanede dobbelthuse langs den ene halvdel af strækningen fra Nørrebrogade og det grønne areal langs den resterende del af strækningen til Nørre Boulevard. Gadebilledet er desuden præget af enkelte uheldige vindues- og dørudskiftninger, en kedelig facadebeklædning ved blomsterbutikken samt af en kedelig ombygning og skiltning ved tæppeforretningen. Desuden er der foretaget enkelte uheldige ændringer ved dobbelthusenes indgangspartier.

Den jævnt stigende Kirkegårdsvej, der på strækningen langs dobbelthusene er ret smal, er temmelig trafikeret primært med smutvejstrafik, men også med trafik til og fra erhvervsejendommene.

På trods af enkelte træer i gaderummet, facadebevoksning på nogle af dobbelthusene og »grønne kig« til kirkegården, baghaverne og det grønne areal ved kursuscenteret virker gademiljøet noget forblæst og præget af trafikbelastningen.