Klostergade
Klostergade
hed tidligere »den nordre gade bag klosteret«, det var forlængelsen
af gaden Graven, nord om klosteret til Munkegade, hvorfra den gamle landevej
til Randers udgik. Velen herfra til Vestergade, altså den vestlige del
af Klostergade og den sydlige del af Grønnegade hed tidligere Skidengyde.
I 1830 kom hele Skidengyde til at hedde Grønnegade, og i 1909 fik gadestrækningerne
de navne, de bærer i dag.
Indtil midten af 1800-tallet var Klostergade byens nordligste gade. Bag dens
haver gik »vejen bag om byen«, den nuværende Nørre
Allé, men her var ingen bebyggelse. Gennem Klostegades store haver løb
Borrebækken, som i Studsgade forenedes med bækken fra Vennelyst.
Klostergades trafikale betydning mindskedes tidligt, en ny vej fra Studsgade
til Christiansbjerg overtog Randers-trafikken, og da Nørre Allé
blev gjort farbar og bebyggedes, aflastede den yderligere Klostergade.
Inspireret
af en gammel kastanie fra Klosterhaven ved Vor Frue Kirke's nordlige mur blev
der i 1969 som ramme om Klostergades parkeringsplads plantet to rækker
kastanietræer, Aesculus hippocastanum . På Klostertorv er ahornen,
Acer platanoides, plantet omkring århundredskiftet i en baggard. Bygningerne
er senere nedrevet, og området er gennem flere omlægninger nu omdannet
til torv. Træet er gennem tiderne søgt bevaret som et eksempel
på et smukt fuldkronet bytræ. I forbindelse med anlæggelsen
i 1973 af en mindre plads ved hjørnet af Badstuegade plantedes ud mod
gaden tre lind, Tilia cordata.