Langelandsgade
Langelandsgade
er ligesom flere af kvarterets gader opstået i forbindelse med eksisterende
markveje. Flere af disse markveje udgik i nordlig retning fra den vejstrækning,
som man dengang kaldte vejen bag om byen, der i dag udgør Nørre
Allé og Nørregade.
Gadens første benævnelse var Teglværksvej en inspireret af
det teglværk, der allerede i 1828 blev etableret på arealer nord-øst
for denne vej - arealer hvor bl. a. Teglgården ligger i dag. Brendstrupvej
blev dog i perioden frem til århund-redskiftet gadens officielle navn,
og først i 1899 fik gaden navnet Langelandsgade - opkaldt efter øen
Langeland.
Gadens første bebyggelse bestod dels af det før omtalte teglværk,
som fungerede helt frem til 1917, og dels af en tømmerplads på
arealer mod Vesterbro Torv og Hjortensgade, og de første egentlige boligbebyggelser
fremkom først i 1880'erne.
De første boligbebyggelser blev dels opført på bakken ved
gadens nederste del - Langelandsgade 11 til 35 A - og dels på arealerne
op til Kaserneboulevarden - Langelandsgade 102-114.
Teglgården - Langelandsgade 4-18, der er opført for Arbejdernes
Andelsboligforening og tegnet af arkitekterne V Puck og Thorkel Møller,
blev opført på en del af den gamle teglværksgrund i årene
1921-1927, og var den første karré i kvarteret, der blev opført
som en samlet bebyggelse.
Langelandsgade
har en skiftende karakter på strækningen fra Vesterbro Torv til
Kaserneboulevarden. Grundstykket langs gadens nederste stejle stykke fra Vesterbro
Torv til Hjortensgade blev bygget i perioden 1880-1940, og bebyggelsen langs
gadens vestlige side bærer her i modsætning til gadens østlige
side med Teglgårdens ensartede bebyggelse præg af en relativ lang
udbygningsperiode.
Langelandsgade var i slutningen af 1930'erne udsat for en stor gaderegulering,
hvorved man bl. a. førte Hjortensgade frem til Langelandsgade.
Arealerne langs gadestrækningen fra Hjortensgade til Kaserneboulevarden
henlå åbne og ubebyggede helt frem til sidst i 1960'erne, hvor man
på arealerne dels ved Klostervangen og dels ved Vestervang opførte
boligblokke i op til 16 etager. Resultatet af 60'ernes planlægnings-og
byggetradition blev her, at Langelandsgade bibeholdt sin åbne og udefinerede
karakter.
Langelandsgade har med sin tilknytning til Ringgaderne funktion som forbindelsesgade
til midtbyen. Dette gælder ikke gadens nederste del, idet det her er den
noget smallere Hjortensgade, der som en naturlig forlængelse af Langelands-gade
leder trafikken frem til Vesterbro Torv.
Langelandsgades nederste del er trods sin gadebredde ikke i samme grad som Hjortensgade
belastet af gennemkørende trafik og har derfor trods nogen kantstensparkering
et afdæmpet trafik- og gademiljø.