Lollandsgade
Lollandsgade
er anlagt i perioden 1892-1898 og navngivet i 1892. Gaden er opkaldt efter øen
Lolland.
Det var helt frem til 1950'erne uafklaret, om gaden skulle fortsættes
videre forbi Samsøgade.
Lollandsgade blev anlagt på arealer (matr. nr. 46a og 1259), der siden
1860'erne havde tilhørt en handelsgartner Thomsen. Gaden blev anlagt
parallelt med grundens østlige skel i en sådan afstand fra det
daværende teglværk ved Munkegade, at man kunne opnå en rimelig
dybde på de små byggegrunde.
Bebyggelsen langs Lollandsgade var sammen med bebyggelserne ved Langelandsgade
og Hjortensgade nogle af de første boligbebyggelser, der blev opført
vest for Ny Munkegade.
Bebyggelsen langs Lollandsgade blev opført som en relativt homogen bebyggelse
over en periode på 6-7 år. Bebyggelsen, der består af små
håndværkerhuse, er fortrinsvis opført i 2½ etage,
dog er den sidste del af bebyggelsen mod Samsøgade opført i 3½
etage.
Gaden
var oprindelig præget af mange små butikker. Disse butikker er nu
forsvundet, men man vil stadig i flere af husenes underetager kunne ane forskellige
spor af dem. Husenes karakteristiske, men uheldige facadebemaling må i
mange tilfælde ses som et forsøg på at lave en pæn
facade efter ændringer i forbindelse med butiksnedlæggelserne.
Disse facadeændringer til trods har gaden som helhed mange kvaliteter
- specielt her udtrykt ved en god samhørighed mellem materialer og proportioner,
og ikke mindst gadens jævne stigning er med til at give gaden sin særlige
karakter.
Lollandsgade er i dag en forholdsvis stille, ensrettet boliggade, der trods
nogen parkeringsaktvitet kun i ringe grad er belastet af gennemkørende
trafik og derfor fremstår som et rimeligt gademiljø.
