Lundingsgade
Lundingsgade
er navngivet i 1899 og anlagt et år senere. Gaden er opkaldt efier den
danske generalmajor Niels Lunding (1795-1873). Lundingsgade er et led i stadsingeniør
Ambt og arkitekt Hack Kampmanns byplan, og et gadegennembrud ved Dannebrogsgade
var nødvendigt for anlæggelsen. Krydset bærer i dag præg
af dette gennembrud, idet gavlene samt baghusene ved Dannebrogsgade 15 og i
7 opløser den ellers sluttede bebyggelse. Betonbygningenfra 1968 (nr.
31-33) afviger med hensyn til proportioner, materialer m.v. meget fra den øvrige
bebyggelse. Da den samtidig er størrelsesmæssigt ret dominerende,
bidrager den stærkt til en svækkelse af Lundingsgades arkitektoniske
og miljømæssige helhedsindtryk.
Bebyggelsen
nordfor Dannebrogsgade er karakteriseret af ret traditionelle, 4½ etages
boligejendomme fra dette århundrede, mens den sydlige del afgaden ud mod
Horsensgade er præget af større arkitektonisk fantasi og kvalitet,
hvilket ikke mindst skyldes den generelt set heldige anvendelse af det for bydelen
karakteristiske karnapmotiv.