Marselis
Boulevard
Sydfor boulevarden ligger Kildegården, en delvis åben karré
orienteret mod udsigten over bugten.
De igangværende, trafikale omlægninger af Marselis Boulevard medfører
en fredeliggørelse af nogle af de tilstødende gader, men samtidig
en mere koncentreret trafik på Marselis Boulevard. Samtidig opstår
markante og i æstetisk henseende ikke særlig heldige ændringer
af miljøet. F. eks. er den visuelle kontakt fra Hendrik Pontoppidans
Gade til det grønne område omkring Amtsgården brat aftrudt
af en særdeles dominerende betonstøjskærm, som henleder opmærksomheden
på de ikke uvæsentlige miljøkonfiikter, der er knyttet til
store trafikanlægs passage af ældre boligområder.
Den
her omhandlede del af Marselis Boullevard - fra Dalgas Avenue til Strandvejen
- er anlagt fra 1909-10 og opkaldt efter Gabriel Marselis, hollandsk købmand,
som ejede »Marselisborggaard« fra 1661-1669. Boulevarden følger
nøje den af stadsingeniør Ambt og arkitekt Hack Kampmann udarbejdede
byplan fra 1898, og som det også nævnes i forbindelse med Dalgas
Avenue, udgør den en betydningsfuld del af den bevidste og ret storslåede
plan, som det i hovedtrækkene lykkedes byen at gennemføre i begyndelsen
af dette århundrede. Boulevarden er planlagt som en del af en ydre ringgade
og krummer svagt. Den omhandlede strækning indeholder foruden Amtsgården,
der er opført omkring 1942, tre arkitektonisk interessante boligbebyggelser,
alle påbegyndt sidst i 1930erne, men anlægstypisk helt forskellige.
Øst for Hendrik Pontoppidans Gade ligger Strandparken, den første
stokbebyggelse i Århus, og vestfor samme gade en helt lukket karré
med fællesareal i midten.
