Marselisborg
Allé
Marselisborg
Allé blev officielt navngivet omkring 1875. Oprindelig var del en privat
allé, som fra Jægergaardsvejen førte direkte til Marselisborg
Hovedbygning. Allé-betegnelsen var berettiget på dette tidspunkt,
idet gaden havde allébeplant-ning, således som det også fremgår
af et ældre fotografi. (se ill. i indledende afsnit).
Marselisborg Allé stiger jævnt fra Jægergårdsgade op
til Skanseanlægget. Den første strækning blev i midten af
l870erne bebygget med store villaer, som her lå i landlige omgivelser
og med en pragfuld udsigt. Fire af disse villaer er stadig beliggende ud til
alleen. Tre andre villaer - mere eller mindre ombyggede - ligger skjult inde
i karreen ud mod Strandvejen.
De
store villagrunde blev omkring 1910 bebygget med 4½ etages boligejendomme.
På strækningen fra Heibergsgade til Skanseanlægget og fra
Brammersgade til Skt. Pauls Gade opførtes i midten af 1890erne karakteristiske
3½ etages sammenhængende huse med pudsedefacadedekorationer. Kort
efter århundredskiftet byggedes de store 4½ etages boligejendomme
overfor Skanseanlægget. Skanseanlægget har stor miljømæsig
betydning for den tilstødende bebyggelse, og kvarteret som helhed nyder
godt af de rekreative muligheder, som anlægget frembyder.