Møllevejen
Møllevejens
oprindelse kan føres tilbage til omkring 1755. På dette tidspunkt
opførte ejeren af Århus Vandmølle en vejrmølle -
Magdalene Mølle, der senere blev omdøbt til Vesterbro Mølle
- på bakken ved byens nordlige tofter nordvest for vandmøllen ved
Mølleengen.
Vejen, der førte til møllen, udgik fra en markvej, som senere
skulle blive til Langelandsgade.
Navnet Møllevejen, der er opstået som en naturlig benævnelse
af vejstykket til møllen, er gennem tiden blevet vejens officielle navn.
Møllen indstillede sin aktivitet og blev nedrevet omkring 1918.
I
1970 blev vejens første boligbebyggelse - en 4 etages rødstensbygning
med fladt tag - opført på den gamle møllegrund.
Vejen, der tidligere var præget af sin funktion som adgangsvej til Vesterbro
Mølle og Tømrermestrenes Save- og Høvleværk, fremstår
i dag som en vej, der udover at have forbindelse til Mønsgade og Botanisk
Have vanskeligt lader sig definere.
Vejens østlige del, stykket mellem Hjortensgade og Langelandsgade, fremkom
i slutningen af 1930'erne, da man ved en stor gadeomlægning førte
Hjortensgade frem til Langelandsgade.