Molsgade
Molsgade
blev ligesom Kaløgade og Helgenæsgade anlagt og navngivet i 1900
og er ligesom disse gader opkaldt efter landsdele eller steder på det
sydlige Djursland. Mols er således navnet på halvøen mellem
Kalø Vig og Ebeltoft Vig.
På arealet, hvor de tre gader blev anlagt, lå indtil 1899 en stor
tøm-merhandel. I 1899 opstod der ild i et hjørne af tømmerlageret.
Det udviklede sig til en kæmpebrand, der endte med at ødelægge
tømmerhandelen, et savskæreri, mange huse og købmandsgårde
samt det store nye Mejlborg-kompleks, der var opført i Mejlgade 1896-98.
I alt 19 ejendomme nedbrændte. Molsgades forløb følger en
tidligere stiforbindelse mellem Mejlgade, Kærlighedsstien og Knudrisgade.
Molsgade blev bebygget i årene 1900-1901 med 4-4½ etages beboelsesejendomme
som sluttet randbebyggelse, der er opført som udlej-
ningsboliger af forskellige håndværksmestre. Bygningerne er opført
i rød tegl i tidens renæssanceinspirerede arkitektur med en del
facadedetaljer og ofte med refendfugede underetager.
Gadehjørnerne
markeres med smigfag, ofte med karnap og enten balkon eller tårn og spir.
Som helhed fremtræder gadebilledet som en arkitektonisk sammenhængende
bebyggelse med et velbevaret facadeudtryk, der dog præges noget af flere
tidligere forretningers tillukkede vinduespartier.
Trafikalt er gaden relativt fredelig, men er dog præget af tæt kantstensparkering
i den ene side samt af nogen smutvejstrafik mellem Knudrisgade og Mejlgade /
Kystvejen.
Der er ingen beplantning eller »grønne kig« i gaden, og sammenlagt
med de øvrige forhold giver det gadebilledet et noget mørkt og
bart præg.