Nørre
Allé
»Vejen
bag om byen« var indtil begyndelsen af 1820-erne en næsten ufremkommelig
markvej. Nu blev der på privat initiativ anlagt spadseresti og plantet
allétræer. Vejen var begyndelsen til de nuværende allé-gader.
Efter at accisen i 1851 var afskaffet og byportene nedrevet, begyndte man så
småt at bygge uden for portene.
I 1874 døbte byrådet vejen mellem Paradisgade og Munkegade Nørre
Allé. I 1884 opførtes »Århus tekniske Skole«
på hjørnet af Munkegade og samme ar »Århus højere
Pigeskole«, nu »Elise Smiths Skole«. Valgmenighedskirken indviedes
i 1886.
Efterhånden som gaden blev bebygget, begyndte allé-træerne
at genere beboerne. Men selv om træerne blev fældet, bibeholdt Nørre
Allé lidt af allé-præget p.g.a. villabehyggelsen på
gadens nordlige side, hvoraf en del står tilbage endnu.
Den
vestlige del af Nørre Allé ved Vesterbro Torv var længe
kun bebygget på den sydlige side. På den nordlige havde der siden
1828 ligget et stort teglværk, der var i drift til 1917. Derefter udlagdes
terrænet til byggegrunde, og efter Høeg-Hansens tegninger blev
det store boligkompleks bygget, som ligger der i dag.
På torvet, hvor Nørregade og Nørre Allé mødes,
blev der i 1974 plantet fire lind, Tilia cordata.