Untitled Document

Nørregade er anlagt på den nordligste strækning af vejen, der fra 1800-tallets begyndelse blev etableret omkring en del af byen og benævnt som Vejen bag om byen.

Tidspunktet for gadens anlæggelse og navngivning kan ikke nøjagtigt efterspores, men skal ses i sammenhæng med gadens første bebyggelse, der blev opført omkring 1850 - et tidspunkt, hvor man ogsa afskaffede accisen (bytolden) og nedrev byporten ved Studsgade.

Nørregade afsluttedes i 1862 ved Paradisgade, som blev anlagt på dette tidspunkt. I 1874 anlagdes Nørre Allé på strækningen mellem Munkegade og Paradisgade, men efter Guldsmedgades anlæggelse besluttede man i 1910 at alkorte Nørre Allé, således at Nørregade nu i stedet blev afsluttet ved Guldsmedgade.

I Nørregade findes nogle af kvarterets ældste huse. Ejendommene nr. 16, 18, 20 og 30, 32, 36 er alle opført i perioden 1863-1869. Hovedparten af bygningerne fremstår dog ikke i deres oprindelige form, men er gennem tiden ombygget eller tilføjet enkelte etager.

Nørregades ældste strækning præges af den tidligste bebyggelse, der hovedsagelig var opført i 2½ og 3½ etage. På gadens sydlige side er flere af disse huse opført allerede i begyndelsen af 1850'erne.

Strækningen fra Paradisgade til Guldsmedgade domineres af 4½ etages ejendomme, opført lige efter århundredskiftet. Flere af disse bygninger er tegnet af arkitekt R. Frimodt Clausen.

Nørregade fungerer ligesom Nørre Allé som forretningsgade med et alsidigt udbud af special- og dagligvarebutikker. Gadens tilknytning til Nørrebrogade, Nørreport og Knudrisgade giver den funktion som gennemkørselsgade for både privat og offentlig trafik, hvilket præger det forholdsvis smalle gaderum og i perioder virker temmelig belastende for det lokale gademiljø.