I Århus
byråds idékonkurrence fra 1919 om udarbejdelse af forslag til
en byplan blev 1. præmien tildelt ingeniør A. Klixbull. I forslaget
indgik et ringgadesystem, som dels skulle sikre en forbindelse mellem de fremtidige
ydre bydele og dels lede den gennemgående landevejstrafik uden om bymidten.
Selve anlæggelsen af ringgadesystemet skete i flere tempi, og i starten
var gadeudlægget af midlertidig og interimistisk karakter med en chaussébelagt,
6 meter bred vejbane og 2 grusbelagte fortove.
I forlængelse af Mylius Erichsens Vej anlagdes i 1923-24 et lille stykke
af den kommende Nordre Ringgade ned til Skovvangsvej, og i 1927 vedtoges det
at føre vejstrækningen videre
frem til Aldersrovej. I 1931 blev gaden navngivet, og i 1937-38 anlagdes den
første etape fra Randersvej til Finsensgade i sin endelige udformning,
d.v.s. i 25 meters bredde med fortove og cykelstier langs siderne og rabatter
med allé-træer mellem cykelstier og kørebane.
Det var meningen, at gaden skulle anlægges frem til Aldersrovej, men
vanskelige forhandlinger med grundejerne langs Herambsgade, der i 1902 netop
var anlagt mellem Finsensgade og Aldersrovej, for-hindrede i første
omgang dette.En nordlig drejning af vejforløbet fra Barthsgade til
Aldersrovej, som gav ændrede forhold for de allerede bebyggede parceller
langs Heramsgades sydside, var nødvendig for Ringgadens tilslutning.
Strækningen anlagdes i 1938-39 sammen med det resterende gadeforløb
frem til Dronning Margrethes Vej, og en ny Herambsgade udlagdes nord herfor
med den nuværende beliggenhed.
På strækningen
fra Randersvej til Skovvangsvej startede bebyggelsen langs vejens sydside
i 1899-1900 med opførelsen af den daværende Herambsgade, der
suppleredes med enkelte nybyggerier frem til 1954. Den øvrige bebyggelse
udførtes som en sluttet randbebyggelse i 1931-36. I 1960 foretoges
en huludfyldning ved opførelsen af Nordre Ringgade 94-96, og endelig
byggedes Trøjborg Centret i 1976.
Randbebyggelsen er en tidlig funktionalistisk-inspireret 4½-etages
karrébebyggelse med bastante facadeudtryk opført i rødt
murværk, dog fremstår den markante og monotone bebyggelse - Nordre
Ringgade 100-112-med gennemgående brystningsbånd i gul tegl. Facadeforløbets
enkle arkitektur varieres af altannicher og de iøjnefaldende hjørneløsninger
ved Willemoesgade og Ivar Huitfeldts Gade. Den tiltagende vinduesudskifining
udført i nye, utilpassede, forskellige og uensartede udformninger af
såvel træ som plastic og med forskelligartede overfladebehandlinger
spolerer bygningernes arkitektoniske sammenhæng.
Nordre Ringgades funktion som hovedfærdselsåre medfører
en voldsom miljømæssig belastning, der sammen med de øvrige
forhold ikke tilfører lokalområdet særlige kvaliteter.
 |
||||||