Norsgade er anlagt i 1874 og navngivet 1875.

Gaden blev opkaldt efter kancelliråd Otto Henrik Nors (1821-1875), prokurator og byrådsmedlem i Århus.

Norsgade blev ligesom flere af de omliggende gader anlagt på privat initiativ. Byrådet havde naturligt nok en vis interesse i, hvor og i hvilken retning de forskellige gader blev anlagt, og ved anlæggelsen af Norsgade ønskede man således også en vejforbindelse fra denne til Sjællandsgade (del af Thunøgade).

Denne vejforbindelse ville berøre en grundejer, der ikke var involveret i anlæggelsen af Norsgade, og Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse måtte indtræde som mægler ved bestemmelsen af en passende kompensation til den pågældende grundejer for det berørte grundstykke.

Som sit bidrag til gennemførelsen af vejforbindelsen bekostede byrådet nedlægningen af en vandledning ved det pågældende vej stykke.

En stor del af husene i Norsgade hører ligesom mange af husene i den nederste del af Sjællandsgade til kvarterets ældste.

Husene, der hovedsagelig er opført i 2½-etage med tegltag og blank mur i røde teglsten, er som type udført med begrænsede facadeudsmykninger - dog er mange af husenes teglstensfacader i årenes løb blevet bemalede, hvilket giver husene en ændret facadekarakter, og helhedsindtrykket bliver nok så farverigt.

I lighed med Lollandsgade var der også i Norsgade tidligere en del små butikker, men også hovedparten af disse butikker er forsvundet i løbet af de sidste 10-15 år og erstattet af beboelse.

Ejendommene på gadens østlige side nr. 6-30 indgår i den saneringsplan for karreerne omkring Fænøgade, der for tiden er under gennemførelse.

De lave huse og den karakteristiske chaussébelægning danner rammen for et gaderum, der trods punktvise afbrydelser fremstår rimeligt sammenhængende.

Norsgade, der indgår i et system af ensrettede gader, belastes en del af gennemkørende trafik- og parkeringsaktiviteter, hvilket er medvirkende til en forringelse af gade- og boligmiljøet.

Til top