Untitled Document

Gadehjørnerne markeres med smigfag og i et enkelt tilfælde med karnap og altan. Underetagerne er i stor udstrækning optaget af forskellige servicefunktioner og en enkelt butik, dog præges gadebilledet af enkelte butiksnedlæggelser.

Trafikbelastningen på Østbanetorvet er temmelig stor. Der er i dagtimerne 40 busgennemkørsler pr. time og derudover megen gennemkørende trafik.

På den brolagte plads/midterrabat mellem vejbanerne er der placeret en statue af politikeren og børnesagsforkæmperen Peter Sabroe. Den lille plads er desuden forsynet med to lave læmure, enkelte bænke og plantekummer samt nogle mindre træer, der sammen med beplantningen på Nordre Kirkegårds sydspids tilfører torverummet nogle visuelle kvaliteter.

Østbanetorvet blev anlagt i 1890-91 som en plads foran Østbanegården, der var opført i 1877, og blev samtidig navngivet efter denne. Samtidig med Østbanetorvet blev også Østboulevarden og den nordøstligste strækning af Knudrisgade anlagt.

Østbanetorvet blev bebygget i årene 1895-96 med undtagelse af nr. 8, der er opført i 1970, og torvet blev samtidig taget i anvendelse som endestation for byens første kollektive trafik, der bestod af hesteomnibuskørsel. Torvet er siden blevet omlagt flere gange og fungerer nu som midteropdelt trafikgade og som knudepunkt for 5 forskellige, kollektive busruter.

Bebyggelsen langs Østbanetorvet består af 3½-4½ etages beboelsesejendomme som sluttet randbebyggelse, der er opført som udlejningsboliger af forskellige håndværksmestre. Bygningerne er overvejende opført i rød tegl i tidens renæssanceinspirerede arkitektur med mange facadedetaljer.