Strækningen mellem Jyllands Allé og Skanderborgvej har en mere åben karakter. Bebyggelsen langs nordsiden består af 5½ etages karrébebyggelse ligeledes stilmæssigtpåvirket af funktionalismen. Sydsiden er mellem Jyllands Allé og adgangsvejen til Marselisborg hospital bebygget med en nyere 1 etages bygning indeholdende revalideringsklinikken. Det grønne område foran Marselisborg hospital har stor miljømæssig betydning for den tilstødende bebyggelse, og kvarteret som helhed nyder godt af de rekreative muligheder, som arealet frembyder. Yderligere er denne del afgaden fredeliggjort i trafikmæssig henseende ved en lukning ud mod Skanderborgvej.