Peder Skrams
Gade er opkaldt efter en dansk admiral (1503-1581).
Gaden anlagdes i 1899 på arealer ejet af Byggeselskabet Skovvangen,
der bestod af en sammenslutning mellem Arhusborgere og et konsortium fra Horsens.
Den 5. december 1901 besluttede byrådet gadens navn efter ejerens forslag.
En bebyggelse påbegyndtes i 1904 med opførelsen af Villa Vang
(nr. 5), der suppleredes i 1907 ved opførelsen af to sammenbyggede
småbuse (nr.47-49) samt enkelte etageboligbyggelser i perioden frem
til 1912, hvorefter byggeriet gik helt i stå indtil 1922. Fra dette
tidspunkt udbyggedes gaden langsomt i årene frem til 1935.
Villabebyggelsen på strækningen fra Dronning Margrethes Vej til
Cort Adelers Gade udgøres af 1½-etages,
pudsede og malede huse, idet dog villa Rødsten (nr. 6) fremstår
i rødt murværk. Flere af villaerne fra den tid fremviser arkitektoniske
virkemidler såsom mansardetage, karnapper og murede gavlkviste. Flere
villaer fremstår med ret åbne forhaver og enkelte med markante
beplantninger.
Den sluttede randbebyggelse i gaden udgøres af 1½-5½-etages
beboelsesejendomme med en overvægt af tidstypiske bygninger i 2½-4½-etager,
der hovedsagelig fremstår med mørke, bastante og enkle facadeudtryk
i rødt murværk og etapevis med en vis arkitektonisk samhørighed.