Skanderborgvej
Skanderborgvej
har eksisteret langt tilbage i tiden som landevej mod Skanderborg, efter hvilken
by den er navngivet.
Den her omhandlede del af Skanderborgvej strækker sig fra Søndre
Ringgade til P. P. Ørums Gade. Bebyggelsen på den nordvestlige
side udgøres dels af en 5½ etages karrebyggelse, der indgår
i den rumlige afgrænsning af Harald Jensens Plads, og dels af 1 etages
butiksbyg-ninger vestfor Gråstengade. Bebyggelsen på den sydøstlige
side udgøres af en 5½ etages karrebebyggelse.
Skanderborgvejs
placering som en af de betydeligste indfaldsveje til byen medfører en
voldsom miljømæssig belastning, som afspejler sig i bedømmelsen
af omgivelsernes helhedskarakter og den endelige gruppering af de enkelte ejendomme.
Beplantningen ved Harald Jensens Plads præger miljøet i positiv
retning, ligesom kvarteret som helhed nyder godt af de rekreative muligheder,
arealet foran Marselisborg hospital frembyder.