Untitled Document

Skovvangsvej er opkaldt efter markjorden Skovvangen nord for byen.
Gaden betegnedes indtil 1897 som Reginehøj Skovvej efter forstaden Reginehøj, der på dette tidspunkt ændrede navn til Christiansbjerg.

Skovvangsvej eksisterede fra gammel tid som markvej mellem Grenå og Randers landeveje og fremstod i 15 fods bredde med grøftekanter i siderne. Dette forhold fik på et tidspunkt grundejerforeningerne på Christiansbjerg og Trøjborg til at ansøge om en forbedring af gaden ved f.eks. en etablering af gangstier. Disse måtte i så fald anlægges inde på markerne på bekostning af jord, som ejerne frivilligt skulle afgive, men en grusning helt ud til grøfterne afhjalp dog forholdet i første omgang.

I 1920-21 anlagdes Skovvangsvej mellem Dronning Margrethes Vej og Cort Adelers Gade med efterfølgende anlæg videre frem dels til Tordenskjoldsgade i 1921-22 og dels Steen Billes Gade i 1923-24. Den vestlige strækning etableredes i 1935 som forbindelse til Randersvej fra den nyanlagte ringgade.

Den første bebyggelse langs Skovvangsvej tog sin begyndelse i 1902 ved opførelsen af tre sammenbyggede 1½-etages småhuse (nr.200-204), som blev suppleret dels i 1905 med villa Nybo (nr.250) efter tegning af arkitekt Thorkel Møller og dels i 1909, hvor den første sluttede randbebyggelse blev opført på Skovvangsvej 229 og 222.

Byggeaktiviteten ophørte i en årrække, indtil Arbejdernes Andels Boligforening i 1919-21 opførte havebyen Skovbakken og randbebyggelsen mellem Tordenskjoldsgade og Cort Adelers Gade.

I 1925 opkøbte boligforeningen nr. 220 og 222, og den ejede således hele strækningen Skovvangsvej 216-238. Den øvrige udbygning af gaden skete langsomt ved enkelte nybygninger i perioden 1929 og 37 samt opførelsen af etageejendommen nr. 194 i 1960.

Som kontrast til det nordlige villaområdes åbne karakter, der fint formidler overgangen til skoven, står den røde randbebyggelse i 2½-5½ etager på vejens sydside. En stor del af randbebyggelsen udgøres af AAB's 2½-etages ejendomme, der er udført efter tegning af arkitekt Chr. Frühstück Nielsen og etapevis har arkitektonisk samhørighed, der for den østlige dels vedkommende er karakteriseret ved brede risalitpartier afsluttet af murede og afvalmede kviste. Vest for Tordenskjoldsgade er bebyggelsen funktionalistisk inspireret ved enten et karakteristisk altan-/karnap-motiv eller altannicher. Det ellers fine gadeforløb med ret veldefinerede bebyggelsessammenhænge er på strækningen mellem Steen Billes Gade og Tordenskjoldsgade opløst som følge af flere bygningers tilbagerykning fra gadelinien, spring i etagehøjder.

Trafikalt tynges samme strækning af forbindelsen til krydset ved Nordre Ringgade, der bl.a. giver en del gennemkørselstrafik til Dronning Margrethes Vej. Kantstensparkering langs begge vejsider og vinkelparkering i den østlige ende medvirker til forringelse af gademiljøet.