Det drejer sig dels om bygningerne nr. 40 og nr. 48-50, der er tegnet af arkitekt Frühstück Nielsen og opført i henholdsvis 1911 og 1909, og dels om det store 6 etages Klintegårdskompleks, nr. 44-46, der opførtes i 1935-36 af ingeniør Ove Christensen, og som ud over det store bygningskompleks mod Skovvejen omfatter to ældre bagvedliggende villaer og et stort bygningskompleks, beliggende bagest med udsigt over havet. Klintegården var både arkitektonisk, bygningsteknisk og servicemæssigt et meget usædvanligt og moderne byggeri - opført i den internationale funktionalismes formsprog.

Den nederste etage mod Skovvejen var oprindelig indrettet med dagligvarebutikker, hvoraf mange dog senere har skiftet funktion eller er blevet nedlagt. Den facademæssige vedligeholdelse af Klintegården varierer meget bygningerne imellem, og bebyggelsen bærer i øvrigt præg af tidens tand.

Den øvrige bebyggelse på Skovvejen er primært opført i en enkel arkitektur med visse renæssanceinspirerede facadedetaljer og oftest med dannebrogsvinduer, hvoraf mange beklageligvis senere er udskiftet med helglasvinduer.

Ud over de mange uheldige vinduesudskiftninger præges gadebilledet generelt af en del nedlagte butikker og enkelte uheldige facadebeklædninger.

Skovvejen, der fungerer som en vigtig indfaldsvej til Århus, er voldsomt trafikbelastet, hvilket medfører store miljømæssige gener for bebyggelsen. Vejen, hvis nordlige strækning er temmelig smal, er friholdt for parkering og er på den sydlige strækning forsynet med cykelstier, der med en tunnel under vejen - ved Sandgravvej - fortsætter som cykelsti langs kysten til Risskov.

Der er ingen beplantning i selve gaderummet, men de små forhaver langs dele af vejstrækningen, enkelte træer på de tilstødende havnearealer og store træer på Knudrisbakken og Nordre Kirkegårdsanlægget - langs bagsiden af Skovvejens vestvendte bebyggelse - giver nogle »grønne kig« og tilfører det belastede gaderum visse visuelle kvaliteter.

Skovvejen blev navngivet i 1872, men eksisterede væsentligt tidligere som landevej mod Vejlby og Grenå og blev indtil 1872 kaldt "Strandvejen". Vejen havde stort set det samme forløb som nu, dog er der senere foretaget reguleringer af terrænet omkring vejen og af vejens stigning.

Skovvejen blev overvejende bebygget i perioden fra 1865 til 1911. Enkelte bygninger og bygnings-komplekser er af senere dato - opført i perioden 1928 til 1954. Bebyggelsen følger på den vestlige side stort set hele den lange vejstrækning, medens der på den østlige side, på grund af Østbanens sporanlæg og de bagvedliggende havneanlæg, kun er bebygget langs vejens nordligste del.

Bebyggelsen langs Skovvejen er primært opført som en sluttet randbebyggelse bestående af beboelseshuse og beboelsesejendomme i meget varierende højder fra 1 til 6 etager. Den nordligste del af den vestvendte bebyggelse består dog dels af fritliggende og dels af 2 eller flere sammenbyggede enfamiliehuse. Med en enkelt undtagelse ligger husene her tilbagetrukket på grundene.

Randbebyggelsen mellem Østbanetorvet og Sandgravvej brydes af nogle 1 etages erhvervsbygninger, nr. 15-17, der som Skovvejens yngste bebyggelse er opført i 1954, og af den næsten 100 år ældre »studestald«, nr. 11-13, der er opført i 1865 efter tegninger af arkitekt C. Steinbrenner. Bygningen er opført i gotisk stil og ligger med sin karakteristiske trekantgavl vendt mod Skovvejen, der gennem årene er blevet hævet, hvorved bygningen frem-træder sæsentligt lavere end oprindeligt og derfor arkitektonisk ikke kommer til sin ret.

Den meget karakteristiske bebyggelse på strækningen nr. 21-51 blev opført i årene 1887-93 af Arbejdernes Byggeforening og fremstår som en sammenhængende og stilmæssigt ensartet 2½ etages bebyggelse i gul tegl og med små haver foran. Bebyggelsen er arkitektonisk karakteriseret af flere gavlrisalitudformede facader, en markant gennemgående buefrise under hovedgesimsen samt bislag ved indgangspartierne. Facaderne er flere steder smukt bevoksede, men præges af temmelig mange kedelige vinduesudskiftninger, udvidelser af vinduesarealerne og af flere senere påsatte høje, dominerende kviste.

Den nordligste del af Skovvejens østvendte bebyggelse består overvejende af store og for området meget markante pudsede og malede boligkomplekser.

Til top