Untitled Document

Skt. Marcus Kirkeplads er anlagt og navngivet i forbindelse med færdiggørelsen og indvielsen af Skt. Marcus Kirke den 27. oktober 1935. Kirken og pladsen er opkaldt efter evangelisten Skt. Marcus.

Navnet, der var et valg mellem flere forslag bl.a. Klostervangskirken, Møllevangskirken og Vor Frel-sers Kirke, udsprang af en bykirkelig tradition til forskel fra den forstadskirkelige tradition, hvor man ofte navngiver efter lokale stednavne.

Behovet for en ny kirke i dette område opstod, da det gamle Vor Frue Sogn i årene 1860 til 1921 var blevet for omfangsrigt. Den omfattende udvidelse af byen nord for Nørre Allé og Nørregade indebar, at sognets indbyggertal voksede, og en deling af sognet blev nødvendig. Skt. Marcus Sogn blev oprettet ved kgl. resolution den 2. sep.1935. Kirken og kirkepladsens udformning fremkom som et resultat af en arkitektkonkurrence, hvortil der indkom 70 forslag - det udvalgte projekt var tegnet af den københavnske arkitekt Thomas Havning.

Kirkepladsen, der hæver sig op fra Sejrøgades baghaver og danner en barriere for Samsøgades videre forløb mod vest, har med sin karakteristiske form været udgangspunkt for den boligbebyggelse, som i 1855 - 18 år efter kirkens indvielse - blev opført på pladsen. Denne boligbebyggelse, der er tegnet af arkitekt Thyge Klemann for byggeselskabet Aarhusbo er, med den røde tegl, de karakteristiske, hvidmalede vindues- og dørpartier og zinkinddækkede kviste, på en følsom måde afpasset kirkens arkitektur og danner sammen med kirkepladsens grønne friarealer mod Langelandsgade og de tilplantede bede langs med og omkring de enkelte bygninger et karakteristisk og venligt boligområde.