Skt. Pauls Gade

Skt. Pauls Gade er anlagt i perioden fra 1886 til 1898. Gaden er opkaldt efter apostelen Paulus og navngivet i 1887. Strækningen fra Skt. Pauls Kirkeplads til Marselisborg Allé er karakteriseret af nordsidens meget fine og velbevarede forhaver omgivet af støbejernsgitre. Sammen med de 4½ etages ejendomme udsmykket med pudsede facadedekorationer og enkelte udstyret med karnapper og altaner, giver forhaverne gaden en ret enestående karakter, og det er både miljømæssigt og historisk af afgørende betydning, at de bevares. Forhaverne i Skt. Pauls Gade er for øvrigt også i dag de bedste bevarede i byen. Begrebet forhaver i forbindele med karrébebyggelse kan spores til Tyskland og især Berlin, hvor der i henhold til en politiforordning af 1855 ligefrem krævedes forhaveanlæg .

Sydsiden præges især af det velbevarede 4-etages ejendomskompleks, som fortsætter omkring hjørnet ved kirkepladsen. Tre villaer ud mod Marselisborg Allé, -en reminisc
ens fra et ældre villakvarter ud mod Strandvejen, er efterhånden indeklemt af de yngre etageejendomme.

 

De to ensartede hjørnebebyggelser mod M. P. Bruuns Gade skaber en meget fin overgang til Skt. Pauls Gade og kirkepladsen; men også hjørnebebyggelsen mod Skt. Pauls Kirkeplads rummer fine arkitektoniske kvaliteter. Alle fire hjørneejendomme er iøvrigt tegnet af R. Frimodt Clausen og illustrerer på udmærket vis arkitektens formåen.

Sydsidens bebyggelse fortsætter fra kirkepladsen hen til Børne Asylet med er række smukke 4½ etages ejendomme. Den resterende gadestrækning frem til Montanagade har en bebyggelse af ret varierende etageantal og facadeudformning. Specielt nordsidens lave 1½ etages huse adskiller sig markant fra den fremherskende bebyggelsesform. Gaden afsluttes på strækningen fra Montanagade til Skt. Anna Gade af en ret anonym, men meget homogen 4½ etages bebyggelse.
Til top