Skt.
Pauls Kirkeplads
Skt.
Pauls Kirkeplads er anlagt i 1899 og navngivet samme år. Selve pladsen
er anlagt iforbindelse med kommunens køb af Marselisborg jorder. Skt.
Pauls Kirke lå således i en del år i landlige omgivelser helt
ude ved bygrænsen fra 1873. Kirken blev tegnet af kgl. bygningsinspektør,
professor W. T. Walther og placeret på en grund skænket af etatsråd
M. P. Bruun. Byggeriet startede i 1884 og afsluttedes i 1887 med kirkens indvielse
den 6. februar. Bygningen er opført i ren romansk stil, orienteret nord-syd
med sine karakteristiske tvillingetårne mod nord, og skib, kor og apsis
mod syd. I 1978 blev kirken udvidet med menighedslokaler, placeret omkring apsis.
Udvidelsen er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner.
Skt. Pauls Kirkeplads indgik i stadsingeniør Ambt og arkitekt Hack Kampmann
5 byplan, idet disse dog havde udlagt områderne øst for pladsen
og Hans Broges Gade til villakvarter. Af hensyn til forrentningen af de investerede
beløb valgte kommunen at opføre etagebyggeri på dette sted.
Til gengæld finder man så her nogle af de arkitektonisk set bedste
bygninger i kvarteret.
Den
homogene 4½ etages bebyggelse som omkranser pladsen skaber et meget markant
byrum med en klar rumlig afgrænsning, og pladsen har helt central betydning
for kvarterets byæstetiske værdi. Selv om kirkebygningen har en
noget tung og dominerende karakter, forekommer pladsen harmonisk, hvilket i
høj grad skyldes de netop afsluttede anlægsarbejder omfattende
belægning, skulpturudsmykning og en velovervejet beplantning.
Sluttelig skal det fremhæves, at de fire hjørneejendomme ved M.
P. Bruuns Gades og Skt. Pauls Gades skæring er nogle af kvarterets bedste
eksempler på arkitekturen omkring århundredskiftet, og deres betydning
for pladsens helhedskarakter er overordentlig stor.
