Sølystgade
Sølystgades
østlige del, strækningen fra Sjællandsgade til Høegh-Guldbergs
Gade blev anlagt og navngivet i 1877. Gaden er opkaldt efter gården Sølyst,
som lå på stedet.
Gadens vestlige del, strækningen frem til Ny Munkegade, blev først
anlagt i 1890.
Denne del af Sølystgade blev ikke ført igennem i lige linie, da
en sådan linieføring ville gennemskære en af de daværende
tofter, og gaden fik derfor et knæk' , hvorved den fulgte skellet til
den pågældende tofte og gav ejeren mulighed for udstykning af sin
fold til byggegrunde.
Bebyggelsen af det østlige gadestykke er opført i 1880'erne og
består af 2½ og 3½ etages beboelseshuse opført i
røde teglsten, Hvoraf en del har pudsede facadedekorationer. Denne del
af Sølystgade virker harmonisk med et fint proportioneret gaderum.
Gadens vestlige strækning, gadestykket fra Sjællandsgade til Ny
Munkegade, er udbygget med 4½ etages beboelsesbygninger, der her danner
et tæt gaderum, hvor hushøjden ikke modsvares af en rimelig gadebredde.
På
den første del af denne gadestrækning åbner gaderummet sig
der, hvor den gamle rugbrødsfabrik tidligere havde haft sine bygninger.
Tilbage er i dag kun det gamle pakkeri og kantinebygningen, der er istandsat
og anvendes som børneinstitution og forsamlingshus for kvarterets beboere.
Fra Sølystgade, forbi "Beboernes Hus" og karreens sanerede
gårdrum løber der en sti, som kan stedfæstes tilbage til
1843, hvor den oprindeligt fulgte de gamle skel mellem de nordlige tofter -
stien fortsættes på Sølystgades modsatte side.
Sølystgade er, som flere af kvarterets gader, en rolig boliggade, der
trods nogen parkeringsaktivitet kun i ringe grad er belastet af gennemkørende
trafik og derfor fremstår som et rimeligt gademiljø.