Sølystgade
Sølystgades østlige del, strækningen fra Sjællandsgade til Høegh-Guldbergs Gade blev anlagt og navngivet i 1877. Gaden er opkaldt efter gården Sølyst, som lå på stedet.

Gadens vestlige del, strækningen frem til Ny Munkegade, blev først anlagt i 1890.

Denne del af Sølystgade blev ikke ført igennem i lige linie, da en sådan linieføring ville gennemskære en af de daværende tofter, og gaden fik derfor et knæk' , hvorved den fulgte skellet til den pågældende tofte og gav ejeren mulighed for udstykning af sin fold til byggegrunde.

Bebyggelsen af det østlige gadestykke er opført i 1880'erne og består af 2½ og 3½ etages beboelseshuse opført i røde teglsten, Hvoraf en del har pudsede facadedekorationer. Denne del af Sølystgade virker harmonisk med et fint proportioneret gaderum.

Gadens vestlige strækning, gadestykket fra Sjællandsgade til Ny Munkegade, er udbygget med 4½ etages beboelsesbygninger, der her danner et tæt gaderum, hvor hushøjden ikke modsvares af en rimelig gadebredde.

På den første del af denne gadestrækning åbner gaderummet sig der, hvor den gamle rugbrødsfabrik tidligere havde haft sine bygninger. Tilbage er i dag kun det gamle pakkeri og kantinebygningen, der er istandsat og anvendes som børneinstitution og forsamlingshus for kvarterets beboere.

Fra Sølystgade, forbi "Beboernes Hus" og karreens sanerede gårdrum løber der en sti, som kan stedfæstes tilbage til 1843, hvor den oprindeligt fulgte de gamle skel mellem de nordlige tofter - stien fortsættes på Sølystgades modsatte side.

Sølystgade er, som flere af kvarterets gader, en rolig boliggade, der trods nogen parkeringsaktivitet kun i ringe grad er belastet af gennemkørende trafik og derfor fremstår som et rimeligt gademiljø.
Til top