Untitled Document

Indtil midten af 1800-tallet begrænsedes bebyggelsen af Telefonsmøgen og Posthussmøgen, der var overvågningsstier, hvor konsumtionsbetjentene kunne patruljere. Toften her uden for mellem Frederiksgade og Fredensgade tilhørte købmand Schandorff.

Efter treårskrigen fandt man tiden moden til at udstykke grunden. Søndergade og Østergade blev anlagt i 20 alens bredde. I de første år byggedes en del, bl.a. grundlagdes Frichs fabrikker på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, senere kølnedes byggelysten, men omkring 1870 var området færdigbygget. Dengang var Søndergade forholdsvis isoleret, mod syd lå Sønder Allé ubebygget hen og mod nord mundede den ud i Fiskergade via en stejl skråning, der ikke var farbar med vogn. I begyndelsen af 1870'erne anlagdes Ryesgade, et tiår senere åbnedes Skt. Clemens Bro, og Søndergade blev da pludselig hovedforbindelse mellem banegården og torvene. De små huse fra 1860'erne afløstes af større forretningsejendomme.

Den første elektriske sporvognslinie blev anlagt som enkeltsporet bane gennem Søndergade i 1904. I 1923 overtog kommunen driften og anlagde dobbeltspor. Omkring 1972 ændredes gadens karakter markant, sporvognene forsvandt, og gaden indrettedes til gågade med ny belægning af betonfliser med søsten.

I forbindelse med gadens etablering som gågade blev der plantet ni platantræer, Platanus acerifolia. Ideen med træernes placering har bl.a. været, at disse skulle være med til at sammenbinde gadebilledet og samtidig danne baggrund for gadens øvrige møblement. I 1973 opstilledes fontænen »Fugl med guldæble« nær hjørnet af Østergade. Fuglen er udført af billedhuggeren Erik Heide.