Strandvejen
Strandvejen
hed indtil år 1900 Hads Herreds Vej Den blev nyanlagt i 1845-46; men vejen
har eksisteret langt tilbage i tiden som en lokal vej langs stranden. Strandvejen
er omlagt i 1901, 1939-40 og senest i 1978-79 i forbindelse med Marselis Boulevards
underføring. Bebyggelsen er hovedsagelig lokaliseret på vestsiden.
Østsidens bebyggelsen er mere spredt og udgøres af forholdvis
lave bygninger orienteret mod havneområdet. Langs østsiden er opsat
dels en mur, dels et træplankeværk, som længere mod syd afløses
af træbeplantning.
Vestsidens bebyggelse er overvejende 4½ til 5½ etages ejendomme.
Åbninger ved den ældre villa » Lille Rosenborg« og ved
de to dobbeltvillaer orienteret mod Heibergsgade medfører en noget usammenhængende
gadefacade.
Særlig
bemærkelsesværdig er dog det store ejendomskompleks »Skansen«,
oprindelig opført som hotel i forbindelse med landsudstillingen i 1909.
»Skansen« er opført i barok- og skønvirkeinspireret
stil med et imponerende, borglignende hjørnetårn.
På en del af de grønne områder, hvor landsudstillingen var
placeret, opførtes fra 1936 byens første stokbebyggelse Strandparken
Bebyggelsen er på grund af det kuperede terræn i et højere
niveau end Strandvejen og er følgelig ikke påvirket så voldsomt
af Strandvejens trafik.