Untitled Document

Vesterbrogade er anlagt i 1860 og navugivet i 1868.

Gaden, der dengang dannede afslutningen på Silkeborgvejens indføring i byen ved det daværende kvægtorv (Vesterbro Torv) og den Vestre port ved Vestergade, har sandsynligvis fået sit traditionelle navn som følge af den træbro, der i begyndelsen af 1800-tallet førte landevejen over vandløbet Hesselbækken, der også idag løber gennem Botanisk Have, men fortsættes i rør under Vesterbrogade ved Thorvaldsensgade og ud i Århus Å.

Vesterbrogade har, med sin status som indfaldsvej, gennem tiden været relativ stærkt befærdet. Tidligere med trafik både af gennemkørende og lokal karakter. Den lokale trafik, som udsprang af kvarterets gennem årene nedlagte erhvervsfunktioner - mejeri, tømmerplads, teglværk og kvægtorv er borte, og gaden fungerer nu sammen med Thorvaldsensgade som fordelingsgade for den pendlings- og godstrafik, som bevæger sig ad Silkeborgvej til og fra centrum.

Gadens forskelligartede og uharmoniske facadeforløb må tilskrives en samfundsmæssig udvikling i perioden fra gadens anlæggelse i 1860, hvor man hovedsagelig byggede i 2-2½ etage, og frem til 1906, hvor gaden for den nordlige sides vedkommende var helt udbygget. I denne periode forekom der en stigende tilstrømning af landarbejdere til byen, og efterspørgslen efter boliger steg. I Vesterbrogade, såvel som i andre gader, betød dette behov en betydelig større udnyttelse af grundarealerne end tidligere, og man byggede nu udlejningsejendomme i både 4 og 5 etager lige så vel som man etablerede baghusbebyggelser til boligformål i 3 og 4 etager.

I modsætning til nordsiden af gaden, der stort set ikke har ændret sig siden arkitekterne A. Høeg-Hansen og Chr. Frühstück Nielsen tegnede nr.4 og 6 i 1911, har sydsiden skiftet ansigt flere gange - hvor der før var en tømmerplads mod Vesterbro Torv, blev der i 1920'erne bygget en stor boligkarré og igen i 1960'erne en stor beboelsesejendom vest for det nu nedlagte mejeri's gamle kontorbygning.

Gadens butikshandel har gennem tiden været underlagt de aktiviteter, der har været tilknyttet Vesterbro Torv. Flere af butikkerne var ikke oprindelig indrettet til sit formål, men blev etableret i eksisterende lejligheder. Baggrunden for denne udvikling skal findes dels i den ud-bygning og tilflytning, der skete i området i perioden omkring århundredskiftet, dels i kvægtorvets aktiviteter, der medførte en vis
» oplandshandel «.

Nu hvor kvægtorvet forlængst er borte og erstattet af supermarkeder, vil nogle af butikkerne nok efterhånden vende tilbage til deres oprindelige funktioner som boliger.
Da Vesterbrogade idag fremstår som en »trafikkorridor« mellem Vesterbro Torv og »Cereskrydset« og er en del af en overordnet gadestruktur, vil gaden ikke kunne tilbyde væsentlige miljømæssige kvaliteter til lokalområdet.