Nettet af veje og jernbaner består af flere lag med hver sin historie. Trafiknettets udbygning og udformning følger udviklingen af transportmidler, og det er selvfølgelig især bilens udvikling i årene efter den anden verdenskrig, der er årsag til det stærkt udbyggede vejnet. De forskellige lag i trafiknettet ligger "over" hinanden eller side om side.

Bebyggelsen i landskabet følger oftest trafiknettet - især vejnettet, og det er ikke mindst i krydsningspunkterne, at bebyggelserne er udviklet. Der er således en tendens til, at bebyggelsen følger trafikken, og det gælder også de nyanlagte motorveje og omfartsveje, ofte imod hensigten. De trækker bebyggelserne ud omkring sig.

 

Vejnettet
Færdes man på småvejene i kommunen oplever man, at det gamle vejnet stadig findes fra tiden før bileme for alvor fik magten. Dette fint-maskede vejnet kæder stadig mange af landsbyerne og gårdene sammen. Nogle steder er vejene dog blevet afbrudt af nye veje - typisk af motorveje eller omfartsveje. Det gamle vejnet følger landskabets naturlige og bløde former. Vejene snor og slynger sig, der hvor det er nød-vendigt - rundt om en bakkeknold, ned over en å og ind imellem gårde og huse. Landskabet opleves som større, når man kører på de små veje, og de enkelte elementer i landskab og bebyggelse forekommer nærværende og betydningsfulde.

Det vifteformede system af ind- og udfaldsveje til Århus peger mod centrum. Fra dem opleves bakkeskråningerne ned mod byen stærkt. Disse veje, der oprindeligt fulgte terrænets form, er med tiden blevet udvidet og udjævnet sådan, at dale og bakkedrag skæres over eller igennem.
Motorvejene dominerer landskabet mere end jernbanerne og de øvrige vejsystemer. Nogle steder følger de terrænet, men mange steder er de skåret gennem eller hævet op over det naturlige terræn. Herved overskæres naturlige dalstrøg, og bakkedrag bliver spaltet. Motorvejene bryder de ældgamle og topografisk bestemte strukturer.

 

Jernbanenettet
Jernbanerne er typisk anlagt, hvor forhindringerne er mindst - de forløber naturligt i landskabet og føjer sig hvor det er muligt efter de store bakkers linier. Flere steder ses banestrækninger, der som arkitektoniske indslag understreger og beriger et landskabs form. Jernbaner kan opleves som selvstændige, landskabelige elementer, der har deres eget arkitektoniske "sprog", som også omfatter beplantninger, bygninger, viadukter m.v., der i sagens natur følger banelegemets langstrakte form. Banerne følger det jævne terræn, og de er da netop også ofte placeret i ådalenes kanter. Ud af i alt fem banestrækninger er de fire ført ind gennem Århus ådal til banegården. Nedlagte jernbaner med volde, stier, beplantninger, stationsbygninger og lign. beriger landskabet både i kraft af deres fortælleværdi og deres karakteristiske linieføring.

Ind- og ufaldsvej med skæmmende bebyggelse.

Det fintmaskede og sammenhængende gamle vejnet afbrydes mange steder af motorvejene.

Det fintmaskede vejnet sammenbandt landsbyerne og købstaden. Efter kort fra 1870'erne.

I dag ligger de forskellige vejsystemer "lag på lag", sammenflettet og side om side. Under det hele ligger det gamle net af biveje.