Kulturlandskabets udvikling

Den store udbredelse af moræneler som overfladelag er en væsentlig faktor for den omfattende kulturelle påvirkning af landskabet i Århus Kommune. Dette har givet mulighed for intensiv dyrkning af jorden og relativ stor befolkningstæthed som følge heraf.

Efter istiden udvikledes landskabet fra tundra til skov. Udgravninger viser, at de tidligste bosættelser fra forhistorisk tid lå langs søer og åer, men også kysterne spillede en rolle for livets opretholdelse. I løbet af yngre stenalder bliver landbruget hovederhverv, og bosættelserne bli-ver fastere. Fra bronzealderen ses flere steder højtliggende gravhøje i landskabet. Igennem jernalderen fik landskabet karakter af et åbent, relativt intensivt dyrket kulturlandskab, og landsbyer med regulære stor-gårde kendes.

Fra historisk tid præger typiske enkeltanlæg landskabet, f.eks. kirkerne og herregårdene, men de største forandringer i kulturlandskabet kommer med landbrugets omlægninger og det industrielle gennembrud, der begyndte i anden halvdel af forrige århundrede.

Gennem middelalderen voksede antallet af landsbyer i takt med opdyrkningen af jorden. Denne var opdelt i mange åse, der igen var op-delt i lange smalle agre. Den oprindelige, terrænbestemte placering af landsbyerne kan stadig opfattes nogle steder, mens arealsammenlægninger, dræninger osv. andre steder har ændret kulturlandskabet så drastisk, at oplevelsen vanskeliggøres.

Frem til slutningen af 1700-årene fandtes to driftsformer, dels det traditionelle landbrug med de smalle agre omkring landsbyerne, og dels storlandbruget med jorden samlet omkring de større gårde-herregårdene. De vidtstrakte og ofte storladne herregårdsjorder udgør stadig sær-ligt værdifulde sammenhænge flere steder i kulturlandskabet.

Resultaterne af den store landbrugsreform i 1700-årene var en af de begivenheder, der satte sig tydelige spor i landskabet. De to udskiftnings-principper, blokudskiftningen og stjerneudskiftningen, præger stadig landskabet i dag. Princippet i blokudskiftningen var at samle en gårds spredte agre til en samlet "blok", hvortil gården udflyttedes. Herved blev gårdene selvstændige enheder i landskabet. Ved stjerneudskiftningen opdeltes landsbyerne således, at hver gård fik et samlet jordstykke. Disse strålede ud fra landsbyen i en stjerneform, og gårdene blev liggende, hvor de lå. Der var mange stjerneudskiftninger på Århusegnen - eksempler herpå ses ved Egå, Elev og Lisbjerg.

I begyndelsen af 1900-årene opstod husmandsstederne som følge af den politiske udvikling. Eksempler på sådanne små landbrug udstykket fra større gårde ses øst for Thomasminde.

Vandmøllerne var af stor betydning for landbruget. I slutningen af 1700-årene kendes mindst 26 møller fordelt over vandløbene.

Oprettelsen af Det Danske Hedeselskab efter afståelsen af dele af Sønderjylland ændrede ellers antallet og forløbet af vandløbene. Man drænede eller inddæmmede fugtige områder for at gøre dem egnede til dyrkning. Eksempler herpå ses både ved Århus å og Egåen. Kulturlandskabet, der tidligere var langt mere præget af enge, ændredes, og de mange små vandløb blev enten lagt i grøfter, i rør eller forsvandt helt.

Industrialiseringen har forandret landskabet på mange måder. Nye byområder opstod, og de eksisterende udviklede sig hurtigere end tidli-gere. Kirkerne, der hidtil havde været de mest markante bygninger i landskabet, fik konkurrence af siloer og industrianlæg. Læhegnenes antal reduceredes, og alleer forsvandt.

Gravhøje på Brokbjerg ved Århus Å.

Rækker af højspændingsmaster dominerer flere steder kulturlandskabet. Her Århus Ådal øst for Skibby.

 

På herregårdsjorderne sås tidligere udstrakte alleer gennem landskabet. Her den bevarede allé ved Moesgård.

 

I det moderne landbrug er læhegnene ofte væk. Her er de store marker ved Spørring.