REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Øst

13

Karnap hvilende på volutkonsoller, Hans Broges Gade 8.		Pudsede karnapper hvilende på udkraget murvæerk, Hendrik Pontoppidans Gade.		Karnap med hvælvet underside, Ingerslevs Plads 2-4.
nationalromantik, idet man greb tilbage til middelalderen iblandet en ikke ringe del murstensbarok fra 1700tallet. Formerne er dog som følge af bygningernes store dimensioner en del overeksponerede.   Også en del tysk indflydelse må med i betragtningerne. Eksempelvis kan peges på arkitekt P. M. Wier's hjørnehus Hans Broges Gade nr. 39. Det kraftigt formede kvistarrangement og hjørnekarnaptårnets profil i jugendstil er med de nedtrukne halvvalmskviste typisk berlinerarkitektur.   Landsudstillingen i 1909 medførte en forstærket byggeaktivitet og karreen mellem Hans Broges Gade og den nye gade Dalgas Avenue og Fåborggade blev helt udbygget i det følgende årti. Samtidig blev den røde håndstrøgne mursten næsten enerådende. De unge arkitekter, som havde hjulpet Hack Kampmann, A. Frederiksen, hans brodér Johannes Frederiksen, Thorkel Møller og den største begavelse A. Høegh Hansen, kom til at beherske billedet i de følgende år. Enkelte pudsede bygninger ses dog		endnu, som f. eks. Fåborggade nr. 18, med sit ejendommelige samspil mellem den barokt svejfede frontspids i hovedaksen flankeret af to polygonalt fremtrædende hængekarnapper samt to retkantede, som dækker over tre vinduesfag. Bittert er det at se, at ejerne af de to ejendomme ikke har kunnet blive enige om facadernes farvetone, men barbarisk har skåret huset igennem, og det endda lige midt i frontspidsens hovedakse!   De store ensartede karréers tid var nu inde, samtidigt med nybarokkens formsprog, som blev eneherskende i en del år. Randbebyggelsen omkring Ingerslevs Plads er nok det mest slående eksempel på denne arkitektur, hvor gavlkviste og de runde karnapper blev udformet i en teknik, som stillede store krav til de enkelte mureres kunnen, og man ser her en mængde eksempler på de enkelte murersvendes fremragende evner. Man ser, hvorledes de store gavlkvistes forsider er markeret ved murede bånd, som volutagtigt er trukket rundt nede ved sternlinien. Endnu bedre erkendes murerarbejdet ved de runde hængekarnapper, hvis		underside er udført som en halv hvælving i blank mur. Hvor gavle er synlige fra gaden, blev de udført med barokt svungne former, som det f. eks. ses i hjørnet af Ingerslevs Boulevard og Kroghsgade eller Jægergårdsgade nr. 146.   I begyndelsen af 1930erne ændredes det arkitektoniske formsprog markant under indtrykket af funktionalismen. Den lukkede karréform og de murede flader fastholdtes, mens de dekorative udtryksmidler indskrænkedes til det mindst tænkelige. Karnaparkitekturen blev kombineret med altaner bygget ind i facaden som f. eks. i den nye karré mellem Assensgade og Marselis Boulevard (se ill. Assensgade 1-11). Samtidig introduceredes det udelte gårdrum, hvor karreernes indre udlagdes til fællesareal for beboerne.   Mere konsekvent kommer de nye strømninger til udtryk i den næsten samtidige bebyggelse »Strandparken« (ill.), hvor det lukkede karrémønster afløses af den stokbebyggelsesform, som siden har præget etageboligbyggeriet i Danmark.