REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Øst

12

begynder nederst med et refendfuget parti over kæleren, herover rejser sig resten af facaden ofte udsmykket med rytmisk fordelte Louis Seize enkeltheder, af og til varieret med maskehoveder i nyrenæssance. Facaderne er normalt holdt i lyse farvetoner, som får de store bygninger til at virke lette, man kan næsten tale om en slags palæarkitektur.   Medens karnaparkitektur, som den ses her i Århus, næsten ikke findes i København, har dette motiv spillet en betydelig rolle i den tyske hovedstad Berlin, som netop i årene op til den første verdenskrig var i stærk udvikling. Vi ved, at arkitekter og bygningshåndværkere bevarede en vis forbindelse med Berlin, men det må dog nævnes, at arkitekturbilledet her i byen var langt mere mådeholdent i sit formsprog og sin udtryksform. Senere ændredes karnapperne, idet konsollerne afløses afudkraget murværk, som i begyndelsen er pudset, men		senere holdes i blank mur (ill.) og på denne måde følger med over i murstensarkitekturen. Ligeledes afløses de polygonale fremspring af halvrunde former.   Kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns frodige gemyt har med opførelsen af Den Jyske Handelshøjskole fremtryllet et arkitekturmonument helt i pagt med sine egne planlægningsmæssige intentioner. De talrige gavlprofiler kontrasterer smukt med de blanke sorte tagflader. Man fornemmer her som andetsteds, at intet har forladt denne tegnestue, uden at mesteren har indblæst det sit eget ret enestående talent.   Arkitekt R. Frimodt Clausen opførte omtrent samtidigt Amtssygehusets lange hovedlænge ud til den nye Ingerslevs Boulevard, den nuværende Skt. Anna Gade skole. Med dette hus er vi tilbage i de røde mursten. Bygningen indordner sig smukt under arkitekt Th. Arboe's ca.		tyve år ældre hospitalsbygninger, men de store vinduer viser, at kravet til lys er blevet større, og det er vigtigt at bemærke de fine tagskæringer i det gode skifertag, der i midterpavillonen er kronet af en lille kobberdækket tagrytter.   I det første tiår af dette århundrede ser man ind imellem rødstenshuse med klassiske enkeltheder som pilastre og vinduesindramninger udført i puds. Men ved landsudstillingen i 1909 frembyder Hjalmar Kjærs store bygninger ved Skansen en helt ny byggemåde (se illustration Strandvejen 34-36). Enhederne blev større og deres sammenstilling er udført med en helt ny vitalitet. Svære tårne og kraftige gavlkviste skyder ud fra de røde facader og sortglaserede tagflader. Lignende bygninger opførtes samtidig i København af Ulrich Plesner og Andreas Clemmensen. Flere arkitekturstrømninger blev smeltet sammen til den nye stil. Eksempelvis må peges på en del
Ejendom fra Papenhuder Srasse 2, Hamburg. Fot. N. J. Israelsen		En del af husene i Skt. Pauls Gade er beslægtet med arkitekturen i Berlin og Hamburg. Bemsrk desuden de karakteristiske forhaver. Sammenlign fotos fra Hamburg og Berlin.
Forhaver i Berlin, affot, fra tidsskriftet Berliner Architekturwelt årg. 1908.