REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Øst

11

bygninger. Ved de nye gader Skt. Pauls Gade og Marselisborg Allé blev byggelinien trukket lidt tilbage, således at der fremkom et areal, hvor der kunne plantes pyntelige forhaver med et hegn foran. Ligeledes er der også forhaver i Heibergsgade. Desværre er flere af disse forhaver inddraget til brede fortove eller bilparkering. Men i Skt. Pauls Gade kan man stadig glæde sig over en lang række af særdeles velholdte småhaver (ill.). Begrebet synes at kunne spores til Berlin, hvor der i henhold til en politiforordning af 1855 ligefrem krævedes »Vorgårten« ud til gaderne (ill.). Også oppe i f. eks. Høegh Guldborgs Gade ses en smuk række af velholdte forhaver. I Marselisborg Allé var der efter en regulering af gaden blevet plantet nye lindetræer i 1887, som det hører sig til for en rigtig Allé. Det ældre postkort (ill.) viser det smukke samspil mellem de pæne huse med forhaverne og landevejstræerne. Både i Marselisborg Allé og Skt. Pauls Gade ses et par huse med karnap-udbygninger, som blev opført sammen med husene i 1890erne. Hele dette gadebillede med de nydelige huse med dybt indskåren refendfugning afstuefacaderne minder stærkt om arkitekturen i Berlin og Hamburg fra før 1890 (ill.). I alt fald en af byens førende arkitekter S. F. Kuhnel abonnerede på det nye tidsskrift Berliner Architekturwelt.   Så længe man inde på egen jord opførte disse karnapper, var der ikke nogen, der tog anstød af dem. Men hvis de kom til at stå ned på fortovet, blev der skredet ind. Da fuldmægtig ved statsbanerne P. S. Stoltenberg i 1885 på sit flotte nye hus M. P. Bruuns Gade nr. 36 på det brækkede hjørne skulle have anbragt en hængekarnap, blev sagen forelagt Indenrigsministeriet, som godkendte bygningen, fordi hængekarnappen var anbragt 8 alen, ca. 5 m over gaden.   Der skulle dog gå adskillige år, før begrebet hængekarnap blev almindeligt i byen. De kunne være retkantede eller med skrå flanker. I begyndelsen hvilede de på flot profilerede volutkonsoller (ill.). Også dette arkitekturmotiv synes at stamme fra Berlin, men har nok haft sit oprindelige hjemsted i Dresden, der før luftangrebet i 1945 var en af Tysklands vigtigste arkitekturbyer, og i hvis landsdel,		Fint forarbejdet indgangsportal, Skt. Pauls Kirkeplads 6.		Indgangsportal Papenhuder Strasse 32, Hamburg, fot. N. J. Israelsen.
		M. P. Bruuns Gade. Bydelens ældste og stadigt bevarede karnap til højre i forgrunden. Fot. omkr. 1906, Lokalhistorisk Samling.
		Marselisborg Allé set mod nordfra Skt. Pauls Gade fol. omkr. 1904, Lokalhistorisk Samling.
		Sachsen, der siden 1600-tallet havde hersket en solid tradition for anbringelse af karnapper på facader og hushjørner. Flere af de omtalte volutkonsollers udformning kendes også fra Sachsen. Sammenskærende hushjørner blev i regelen		markeret af hjørnekarnapper, som af og til udvikler sig til hele tårne med små spir.   I Hans Broges Gadekvarteret udviklede denne karnaparkitektur sig til at blive gadernes vigtigste enkelthed i facaderne. De enkelte huses facader begynder