REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Øst 10

som blev flittigt brugt i de følgende år rundt i kvarteret. På pladsens modsatte hjørne formulerer Frimodt Clausen sig i den nye stil L'art Nouveau, som især ses i det flotte gavlfelt over det brede brudte hjørne (ill.). Men også her ses mange Louis Seizeornamenter. En enkelt, desværre unavngiven, bygmester har leveret tegninger til adskillige huse her på pladsen. Nr. 15-17 er bundet af stilen fra før 1900, men i nr. 6, som murermester I. P. Nielsen opførte til sig selv, ses et ualmindeligt velformet hus med velafvejede facadeenkeltheder, f. eks. den flotte indgangsportal (ill.), den refendfugede underetage og de velformede lisener, der, for ikke at synes for ranglede, er afbrudt af et gesimsbånd mellem 3. og 4. etage.
  løvrigt blev næsten alle de nye bygninger her i kvarteret omkring Skt. Pauls Kirkeplads opført af entreprenante håndværksmestre. I nogle tilfælde ser man i de ældre byggesager herfra, at de enkelte huses ret primitive etageplaner er udført af en

murermester. Et eksempel herpå ses i Skt. Pauls Kirkeplads nr. 19. Facaden derimod er udført af arkitekt Ludvig A. Petersen, som her har afstemt facaden med den samtidigt opførte hjørnebygning på pladsens vestside. Det samme ses i Odensegade nr. 2, hjørnet til Marselisborg Allé. I modsætning til den ret simple etageplan er den flotte facade udført af R. Frimodt Clausen. Han betjente sig her som andetsteds af et gammelt sachsisk arkitekturmotiv. Vinduernes overliggere er udformet som ophæftede gardinforhæng, som på tysk meget rammende hedder »Vorhangsbogen«.
  Den særdeles byggelystne murermester Rasmus Hviid lod i 1901 det flotte hjørnehus Hans Broges Gade nr. l opføre. Hans arkitekt, Niels Sørensen Bech, har, måske under indtryk af det af arkitekt Sophus Frederik Kuhnel kort før 1900 opførte »Mejlborg«„ udarbejdet tegning til »Ny Marselisborg«, Odensegade 9. Desværre er tårnets flotte etagespir

nedrevet, og dette fremtrædende hjørne har derved mistet en vigtig accent.
  M. P. Bruuns Gade bærer sit navn med rette, idet etatsråd Mads Pagh Bruun og senere hans enke Magdalene Bruun, simpelthen ejede denne jord på begge sider af den nye gade og ned til Marselisborg Allé. M. P. Bruuns Gade forelå bebygget op tilJægergårdsgade i 1885, da det velbevarede hjørnehus nr. 34 blev opført af tømrermester Rasmussen. Som følge af den store udvidelse af banegraven blev en halv snes huse vest for M. P. Bruuns Gade nedrevet, og den modsatte side af gaden mod øst er helt opfyldt af den store kontorbygning, som arkitekt Palle Suenson opførte for Aarhus Oliefabrik, 1939-40.
  Som andetsteds i byens nyere del hersker her en ganske bestemt facadestil, som dog kun tilnærmelsesvis lader sig anskue, da facadernes underste del er udhulet af butiksvinduer. Men på ældre billeder (ill.) ser man en kraftigt udformet underfacade i rustikastil kun afbrudt af de smalle stuevinduer, der fulgte facadens øvrige inddeling. Stuevinduerne kunne ofte være rundbuede. Over den svære bæltegesims rejser sig resten af facadens vinduesrækker. De profilerede vinduesindfatninger er oftest forsynet med smukt profilerede frontoner af trekantform eller som segmentbuer, der veksler fra etage til etage. Øverst under taget ses hyppigt en kraftigt udladende konsolbåret hovedgesims, hvis profilform var forstærket ved en karnistagrende. M. P. Bruuns Gade var opfyldt af bygninger ved århundredskiftet, og et enkelt hus kan være af anden stil som nr. 44, eller helt ombygget, men hovedindtrykket er den beskrevne stil, hvis oprindelse skal søges i Wien, hvor der i 1870erne blev bygget stærkt i denne wiener ny renæssancestil. I det østrigske byggetidsskrift »Algemeine Bauzeitung« ses i årgangene fra 1870erne talrige tegninger, som uden tvivl er blevet ivrigt studeret af danske arkitekter og bygmestre, der herfra kunne uddrage, hvad der måtte finde anvendelse i de foreliggende byggesager. Denne byggestil bredte sig ligeledes til de andre gader, f. eks. i Brammersgade og Odensegades vestlige del.
  To nye begreber i arkitekturbilledet fremkommer i Århus i 1890erne. Forhaver og huse forsynet med karnapudbygninger
 
Hjørnet af Skt. Pauls Kirkeplads og Skt. Pauls Gade. Nedfotograferet originaltegning fra 1902 af arkitekt. R. Frimodt Clausen. Original i Den Gamle By.