REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Øst

9

Kommunens trang til hurtigst muligt at indtjene de penge, der var udlagt for godset Marselisborg, levnede imidlertid ikke plads til fortsat villabyggeri her. Havnens udvidelse mod syd gjorde det samtidig mindre attraktivt. Etagebyggeri i op mod 4 å 5 etager blev løsenet i de følgende år, og det til villakvarter udlagte område indsnævredes. Kun arealet øst for Hendrik Pontoppidans Gade og udstillingsterrænet fra 1909, lå i mange år ubebygget. Det meste af arealet blev først bebygget i 1935-40 med »Strandparken«, en bebyggelse stærkt i slægt med strandvejsbebyggelsen »Blidah« ved København. Men på denne måde er Hendrik Pontoppidans Gade i sin ensidighed blevet en gade af næsten enestående karakter, med de godt formede etagehuse vendt mod havet, som endnu anes mellem arkitekt A. Mogensens bebyggelse, den førnævnte »Strandparken«. Den forlængst forsvundne gamle hovedbanegård, som statsbanernes arkitekt Th. Arboe opførte i 1883-84, fik stor betydning for de lokale bygningshåndværkere. I flere gader ses huse med en næsten arkadeagtig udformet facade i underetagen. Vinduespiller udført i røde mursten er behandlet som pilastre og vinduesbuernes vederlag udformet som kraftige toskanske kapitæler. Motivet ses endnu i D.S.B.'s administrationsbygning på Fredensgade, som blev opført i 1878- 79. På Frederiksbjerg ses det i de pæne, men med en enkelt undtagelse overmalede huse i Helgolands-gade.(se ill. Helgolandsgade 15-21), Biilowsgade og H. N. Clausens Gade. Som et kuriosum må det nævnes, at arkitekt Thorkel Møller i det iøvrigt nybarokt- prægede Set. Josephs Hospital fra 1907 ligeledes betjente sig af dette italienske renæssancemotiv. Denne røde hospitalsbygning med et smukt mansardtag i sorte glaserede tagsten her en mængde morsomme enkeltheder, og den livfulde hovedfacade har ligesom den samtidigt af R. Frimodt Clausen opførte hospitalslænge mod Ingerslevs Boulevard (ill.) ret betydelige mindelser om Th. Arboe's kommunehospital, opført i 1893. Kgl.bygningsinspektør W. Th. Walther skabte i 1884-87 med opførelsen af Skt. Pauls Kirke et centralt fixpunkt i den nye bydel. Den røde kirkebygning blev placeret på en bakketop ud til det åbne land og skoven ved		Ingerslevs Boulevard samt Amtssygehuset/at. 1907, Lokalhistorisk Samling.
		byens daværende, men slet ikke udbyggede sydgrænse (ill.). Kirkens udseende bærer præg af Walthers interesse for norditaliensk arkitektur fra 1100-tallet. En arkitektur, som iøvrigt allerede var kendt i byen, da man i 1860 opførte ridehuset ved Vester Allé. Kirkens karakter som arkitekturmonument blev i 1899, da byen havde erhvervet Marselisborg gods, helt forandret. For at skabe naturlig forbindelse mellem M. P. Bruuns Gade og den nye Hans Broges Gade måtte 4000 m3 jord afgraves omkring kirken. Der var en del fortrydelse over dette, da man fra kirkens side mente, at kirkens arkitektur ville lide derved. Men Hack Kampmann udtalte med fuld ret, at kirken snarere ville vinde ved denne regulering, som har givet den oprindelige, ret lavstammede kirkebygning mere rejsning og dens pæne apsis betydelig mere virkning. Den seneste udbygning af kirken er foretaget i 1978 under ledelse af arkitekterne Inger og Johannes Exner.   Arkitekt R. Frimodt Clausen kom		omkring århundredskiftet på virkningsfuld måde til at præge den nye plads omkring kirken. De to ensartede bygningskomplekser ved M. P. Bruuns Gades udløb i pladsen svinger ud som et par arme. Deres arkitektur peger trods de gule forblændersten tilbage på højrenæssancen i Norden, og der hersker en god kontrast mellem de gule stenfla-der og de pudsede vinduesfordakninger og bæltegesimser. De fine småspir, som markerer bygningernes hjørner, er desværre kun delvist bevaret. Adskillige bygninger udført i denne forblænderrenæssance ses rundt omkring i byen.   Med de to store hjørneanlæg, der er placeret ved Skt. Pauls Gades forløb over pladsen, viser Frimodt Clausen ret sin evne til et kunne forny sig. I hjørnet mod øst er der nærmest tale om en art fransk renæssancestil, selv om felterne imellem de pudsede pilastre er udsmykket med Louis Seizeornamentik, som ophæftede guirlander og bekransede muslingeskaller. En ornamentik,
		Kvarteret omkring Skt. Pauls Kirke fol. omkr. 1897, Lokalhistorisk Samling.