REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Øst | 8 |
Arkitekturhistorisk
analyse af N. J. Israelsen |
||||
I 1870ernes første år påbegyndtes en
systematisk bebyggelse langs Jægergårdsgade
og Frederiks Allé. Væksten
lader sig kun tilnærmelsesvis efterforske,
idet Århus bygningskommissions arkiv i
begyndelsen ikke omfatter denne del,
som først blev indlemmet i 1873. Området
blev indtegnet på stiftsland-inspektør
T. W. Honums smukke bykort fra 1878.
Man ser på dette kort, at en betydelig
bebyggelse er angivet langs med Jægergårdsgades
vestlige del og de tilstødende
gader mod nord og syd. Bebyggelsens
karakter er i de første år ret beskeden.
Gader som Godthåbsgade og den lidt
yngre Ole Rømers Gade viser en bebyggelse
med småhuse, som man kan træffe
dem i vore småbyer som Nibe og Præstø. Befolkningen var en blanding af bygningshåndværkere, arbejdere og personale fra den stærkt voksende jernbane, men man ser også eksempler på, at folk fra landet, tidligere gårdejere, lod opføre nybygninger i området. Nogle steder, navnlig langs Jægergårdsgade (ill.), ser man også flere og flere huse i to ja tre etager. Husene på Frederiks Allé's østside, som er opført i 1870erne, er næsten alle tre etager høje. Den stærkt voksende befolkning måtte have et sted at bo. Talrige bygningshåndværkere søgte fra oplandet ind til byen, som bredte sig til alle sider. Den i begyndelsen fremherskende byggestil kan opfattes som en blanding af traditionel købstadsarkitektur, men i løbet af 1870erne udviklede der sig en byggestil, som havde rødder i den blanding af senklassicisme og nygotik, som også var fremherskende i den indre bykerne, og som var fremstået på baggrund af de anselige bygningsanlæg, dragonregimentets ridehus, |
borgerskolen
i Paradisgade og herredsfogden Fr. Willemoes'
herskabshus på hjørnet af Fredensgade og
Sønder Allé. Dragon-kasernen på Vester
Allé og Skolen i Frederiks Allé fra
1870erne har ligeledes haft stor betydning for denne udvikling, som i
virkeligheden
kan registreres helt
Op i 1880erne i huse som f.eks Montanagades
vestside. Ved Marselisborg Allé's udløb i Jægergårdsgade opførtes fra 1875 til 1886 en del store villaer (ill.). Flere af disse er tegnet af |
statsbanearkitekt
Th. Arboe, som selv beboede en af dem. Nogle af husene kan endnu ses
spredt mellem den senere karrébebyggelse, men karakteren af
dette meget tidlige eksempel på villabebyggelse fremgår
bedst af tre endnu bevarede villaer på hjørnet af
Marselisborg Allé og Skt. Pauls Gade. En villa, som i 1891
ejedes af banens trafikchef F. Møller hed »Breidablik
«, og det fortæller en del om, at husene var
opførte, for at beboerne ret kunne nyde den dejlige udsigt. |
||
Jægergardsvej set mod vest, fot. omkr. 1905, Lokalhistorisk Samling. |
||||
Byen og den tidlige villabebyggelse set fra Wallensteins Skanse, fot. omkr. 1885, Lokalhistorisk Samling. |