REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Øst

7

der er en yderligere - byplanmæssigt baseret - underinddeling af enkeltområderne. Selv om dette begreb umiddelbart relaterer sig til forholdene omkring fastsættelse af bebyggelsesprocenterne, skaber det samtidig iflg. opsamlingscirkulæret mulighed for at gennemføre en noget større detaljeringsgrad m. h. t. kommuneplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser. Dette har i denne sammenhæng specielt betydning i forhold til lovens § 3, stk. 3, pkt. 6 og 7, der blandt andre bebyggelsesregulerende bestemmelser omhandler henholdsvis fastlæggelsen af rammerne for bevaring af bebyggelser og miljøer og rammerne for byfornyelsen i eksisterende bysamfund.   Registrerings- og klassificeringsmaterialet indeholder en påpegning og afgrænsning afmiljømæssige kvaliteter og problemer. Dette sammen med angivelsen af historiske, aldersmæssige og stilmæssige sammenhænge i bebyggelsen eren væsentlig forudsætning for, at også arkitektoniske og andre bebyggelseskarakteristiske forhold kan indgå såvel i forbindelse med kommuneplanlægningens overordnede disponering som den lokalplanmæssige behandling af nærmiljøet.   Lokalplanlægningen er med indførelsen af lov om kommuneplanlægning blevet det egentlige styringsredskab, og lovens § 18 har afløst de bestemmelser i byplanloven og byggelovgivningen, der omhandlede bygningsbevaring.   Karrékvartererne kan ikke karakteriseres som egentlige bevaringsområder, men i og med at en bevarende byfornyelse i fremtiden prioriteres højere end totalsaneringer opstår et vist forvaltningsmæssigt ansvar for at sikre disse områders arkitektoniske og miljørnæssige karakteristika. Der kan altså i nogen grad blive tale om i lokalplanlægningen at indføje en række bevaringsbestemmelser, der foruden at være af bebyggelsesregulerende art også kan orienteres mod en beskyttelse af særlige miljømæssige forhold som beplantninger, belægninger, friarealudformning m.v..   Den gældende lovgivning indeholder visse muligheder for at sikre arkitektoniske og miljømæssige helheder. Det gælder kommuneplanloven, bygningsfredningsloven og saneringsloven, men den langsigtede og gennemgribende forbedring af de grå boligområder fordrer en overordnet rammeplanlægning i kommuneplanlovens regi og må formentlig baseres på en til formålet ajourført lovgivning. Det kan imidlertid vise sig nødvendigt at gennemføre lokalplanpligtige byfornyelsesforanstaltninger indenfor den eksisterende, midlertidige rammeplanlægning (§ 15-rammerne), der bygger på		den tidligere bygningsvedtægt og ikke baserer sig på nogen form for arkitektonisk eller miljømæssig vurdering af den eksisterende bebyggelse. I sådanne situationer forekommer det betydningsfuldt igennem en registrering at have sikret sig indblik i kvarterets historiske, arkitektoniske og miljømæssige forhold, hvilket selvsagt også gør sig gældende i forbindelse med den løbende byggesagsbehandling. Der gennemføres i disse år med henblik på energibesparelser omfattende og nødvendige bygningsarbejder, der ofte giver sig udtryk i facademæssige ændringer. I visse tilfælde kan f. eks. vinduesændringer medføre afgørende arkitektonisk forringelse af en iøvrigt smuk bygning, ligesom større sammenhængende bebyggelse uvægerligt svækkes i arkitektonisk henseende ved en tilfældighedspræget udskiftning af vinduer i enkeltlejligheder eller enkeltopgange. Facadedekorationer, farver, tagmaterialer og andre bygningsdetaljer kan være af stor betydning for helheds- og stilkarakteren i en bebyggelse.   De i de følgende afsnit anførte bygningsbeskrivelser og generelle istandsættelsesanvisninger har bl. a. til formål at støtte den enkelte ejendoms- eller lejlighedsbesidder i forbindelse med bygningsistandsættelsen, men har også sammenholdt med klassificeringen til formål at skabe et sikrere grundlag for anvendelsen af kommuneplanlovens § 44, iflg. hvilken en byggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen far en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Selvom der er en vis etableret basis for styring af udviklingen i karrékvartererne, findes der næppe mulighed for på baggrund af den eksisterende lovgivning at løse de grå boligområders problemer inden for en overskuelig periode.   Saneringslovgivningen sigter ganske vist på afhjælpning af bolig- og friarealmæssige mangler via aktiv indgriben i en bestående tilstand. Et sådant indgreb kan have karakter af en bevarende sanering, men loven er i hovedsagen rettet mod væsentligt ældre og boligteknisk dårligere bebyggelse end størstedelen af den her omhandlede.   Friarealforbedring (gårdrydning) kan påbydes med hjemmel i byggeloven, men er bl. a. på baggrund af omkostningsfordelingen ret vanskeligt gennemførlig.   Trafikregulering af boligveje med henblik på nedsættelse af trafikhastigheden kan gennemføres i medfør af færdselslovens § 40 og forekommer anvendelig i kvarterer af denne type, men alt i alt savnes det lovgivningsmæssige grundlag for at gennemføre en koordineret indsats i bolig- og miljøforbedringsmæssig		henseende.   Boligministeriet har på den baggrund i 1979 fremlagt et udkast til lov om boligforbedring og byfornyelse. Lovudkastet har ligeledes karakter af en tilpasning til den voksende interesse for at bevare og forbedre de ældre byejendomme samt i højere grad end tidligere lovgivning at muliggøre samlede kvarterforbedringer, hvor ikke mindst de friarealmæssige og trafikale forhold prioriteres højt.   Som nævnt i indledningen deltager Århus kommune aktivt i et omfattende forundersøgelsesarbejde, der har som mål at belyse de mange aspekter i forbindelse med gennemførelsen af en sådan byfornyelseslovgivning. Det er overordentlig vigtigt at skaffe erfaringsmateriale omkring realiseringen af de intentioner, som en sådan byfornyelse bygger på. Derfor gennemføres et forsøgsprojekt, hvor væsentlige forhold i forbindelse med byfornyelsesproblematikken analyseres indgående. Kort skitseret udarbejdes der for et forsøgsområde på Frederiksbjerg (Frederiksbjerg Vest) forslag til genopretning og modernisering af et antal på landsbasis karakteristiske lejlighedstyper, og på grundlag heraf forudsættes der indrettet et antal prøvelejligheder, således at principperne for såvel enkeltvis modernisering som modernisering i forbindelse med lejlighedssammenlægninger afprøves i praksis. Foruden bolig- og bygningsforbedringer arbejdes der med forslag til karréforbedring i form af gårdrydning og -indretning til fælles anvendelsesformål for beboerne. Muligheden for kvarterforbedringer belyses gennem udarbejdelse af eksempler på trafiksanering i medfør af færdselslovens § 40, ligesom der anvises mulighed for etablering af nødvendige institutioner og større sammenhængende friarealer.   Der er gennemført et omfattende forudgående analysearbejde, og pilotprojektets forløb og resultater, herunder økonomiske modeller, fremlægges i en afsluttende redegørelse.   Gennemførelsen af en hensigtsmæssig lovgivning om byfornyelse vil skabe mulighed for et omfattende »genbrug« af en stor og i mange henseender værdifuld boligmasse. I denne registrant er der fokuseret på nogle af de historiske, arkitektoniske og miljømæssige aspekter bl. a. ud fra den forudsætning, at dette genbrug indebærer oplagte muligheder for uden særlige omkostninger at fastholde nogle af de traditionsbestemte bykvaliteter, som virker tiltalende på de fleste.   Dette vil dog fordre, at man på et indledende stade i byfornyelsesprocessen definerer, hvor i karrékvartererne der bør tages særlige hensyn til det eksisterende miljø.