REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Øst

5

det nye byareal kunne byde på. Efter et seriøst forarbejde, hvor de indsamlede alle tilgængelige oplysninger om den gamle by og de allerede planlagte og forestående jernbane-, vej- og havneanlæg, fremlagde de et forslag, der omfatter en del mere end det nye boligkvarter. Bl. a. fastlægges det sydlige ringgadeforløb til stort set den nuværende tracé, der planlægges en ny baneforbindelse til havnen og af hensyn til det nye boligkvarter, foreslås den i Oscar Jørgensens plan viste havneudvidelse placeret nordligere. At anlægge havn udfor Skansen »vilde sikkert efter vor Overbevisning af Efterkommerne blive bedømt som en yderst beklagelig Fremfærd, der havde ødelagt et af de skønneste Udsigtspunkter i Danmark og skaffet den nye Staddel et Naboskab, der ved sin Larm, Røg og Uro vilde bidrage sit til paa Forhaand at nedsætte dens Værdi og Tiltrækningskraft«.²   Ideerne bag selve bebyggelsesplanen belyses omhyggeligt i et omfattende tekstafsnit, en partiel planskitse og perspektiver.   Intentionerne om et opgør med den almindelige, rent rationalistiske planlægning illustreres af planbeskrivelsernes indledningsafsnit: »Det er klart, at Maalet for et Forslag til en Byudvidelse maa være det, at tilvejebringe Pladser for Boliger for de forskellige Dele af Befolkningen, saaledes at der skaffes dem saa gode Vilkaar som muligt for deres forskellige Behov, ikke blot rent materielt set, men ogsaa saaledes, at visse aandelige Behov og Samfundskrav tilfredsstilles, dels ved at varetage æsthetiske Hensyn og dels ved at tilvejebringe passende Pladser for de offentlige Bygninger, der hører med, for at en By kan opfylde sine Funktioner«.   Vejen til disse mål forestiller Ambt og Kampmann sig at finde ved dels at tage udgangspunkt i de landskabelige kvaliteter og »værne om smukke Udsigter« og dels ved at skabe beplantninger, parkanlæg, pladser og »noget af det livlige Billede, som Gaderne i gamle Bydele frembyde netop paa Grund af Uregelmæssigheder, som Krumninger i Gadelinierne, forskellig Højde i Bygningerne, Gavlpartier og Fremspring i Facaderne m.v.«.   Pladsdannelserne og den måde gadeforløbene sammenkædes med disse findes overordentlig betydningsfulde og behandles omhyggeligt i tegninger og tekst.   Efter planens fremlæggelse viste en beregning at kun godt 50 % af det samlede areal var bebygget i modsætning til Oscar Jørgensens næsten 75% udnyttelse. Dette forekom   2) Citater: Originaltekst gengivet i »Ingeniøren« nr. 51, årg. 1898.		luksuriøst og Ambt og Kampmann måtte modificere planen på visse punkter. (Jfr. kortet). Den særdeles markante, tragtformede udsigtslinie »der gaar over de skovklædte Pynter i Marselisborg Skov« - Den nuværende Dalgas Avenue - lykkedes det at fastholde, men den store boulevard - den nuværende Ingerslevs Boulevard - blev indsnævret til almindeligt gadeprofil fra Ingerslevs Plads til Skt. Pauls Kirkeplads. Det foreslåede villakvarter mellem Hans Broges Gade og Hendrik Pontoppidans Gade erstattedes af karrébebyggelse, men til gengæld foresloges anlagt en ny plads - den nuværende Tietgens Plads.   Den reviderede plan vandt tilslutning i byrådet, og planlægningen som helhed fik strålende anmeldelser såvel lokalt som på landsplan.   Planen var stærkt idealistisk og hovedsagelig baseret på et kunstnerisk idégrundlag, hvor form og struktur var de bærende elementer. Økonomien var der taget mindre hensyn til og grundlaget for en helhedsrealisering svandt efterhånden som 1900-tallets mere funktionalistiske holdning slog igennem. Mange hovedlinier fulgtes, men det lykkedes aldrig at gennemføre et af de mest centrale motiver i planen — det store dobbeltpladsanlæg mellem Ingerslevs Boulevard og Marselis Boulevard. Arealet blev allerede i 1899 — formentlig midlertidigt - udlagt som idrætsplads, til hvilket formål det stadig gør udmærket fyldest. Havnen bredte sig mod syd, hvilket influerede på de naturgivne forudsætninger, og i 1930-erne opførtes den funktionalistiske stokbe byggelse »Strandparken« på de arealer, der var forudsat anvendt til villabebyggelse og udsigtsplateau.   Der fandt andre og i forhold til samfundsudviklingen let forklarlige ændringer sted, men tilbage står billedet af en i		forhold til samtiden avanceret og desuden bæredygtig idé, der af et progressivt byråd befordredes videre til realisering i et omfang og på en sådan måde, at kvaliteterne er indlysende den dag i dag.   Hovedidéerne har som nævnt haft tilstrækkelig gennemslagskraft til afgørende at præge den planlagte del af Frederiksbjerg.   Dalgas Avenue er storslået tænkt, - en udsigtskile fra bebyggelsens hjerte ud over pynterne ved Moesgårdskove-ne, - et æstetisk motiveret byelement, hvis oprindelige formål var at knytte bydelen visuelt sammen med havet og de smukke skovområder som Århus er omgivet af. I dag har senere tilkommen beplantning sløret denne hovedidé noget, men gadeanlægget er indtil nu formmæssigt intakt.   Ingerslevs Boulevard skaber med sin bredde og næsten parkagtige karakter fornemmelsen af lys og luft i de tilstødende boligområder og har, selv om den ikke er blevet det tænkte samlingssted for monumentalbygninger, en for området som helhed betydelig repræsentativ karakter, — en gade som i høj grad er med til at skabe bydelens identitet og miljø. Dette gælder også de svagt krummede gadeforløb, Hans Broges Gade og Hendrik Pontoppidans Gade, der ligeledes er udtryk for en af planlæggernes idealtanker. Men disse kvalitetsprægede detaljer og de ofte smukt udformede bygninger tilslører ikke det faktum, at området i dag er karakteriseret ved en utidssvarende boligstandard, som typisk bunder i dårlige eller helt manglende nære udearealer, små lejlighedsstørrelser og den trafikale påvirkning af boligmiljøet.   På trods af den relativt korte udbygningsperiode
		Udsnit af bykort fra 1903 visende de ændringer, stadsing. Ch. Ambt og ark. Hack Kampmann foretog i forhold til det oprindelige by planforslag.