REGISTRANT - Registrantområder - Frederiksbjerg Vest


(gårdrydninger, etablering af friarealer og lign.). Med gennemførelsen af kommuneplanloven er det blevet pålagt Århus kommune at tilvejebringe en kommuneplan, som skal koordineres med regionplanen for Århus amt, og som dels skal fastlægge en hovedstruktur for kommunen og dels fastsætte rammerne for indholdet af lokalplanerne for de enkelte dele af kommunen. Den netop vedtagne regionplan for Århus amt foreskriver, at der skal ske en boligorienteret byfornyelse af midtbyen i Århus således at forstå, at den centrale bydels boligområder skal forbeholdes til boliger, og at man i de blandede bolig- og erhvervsområder skal prioritere boligernes standard højere end den erhvervsmæssige udnyttelse. Kommunen skal desuden søge at øge andelen af familieboliger, så man sikrer en alsidig social og aldersmæssig befolkningssammensætning, og sikre, at det samlede areal til erhverv, institutioner og lign. ikke forøges i den centrale bydel. Der arbejdes for tiden på at få tilvejebragt en kommuneplan for Århus, og som led i dette kommuneplanarbejde har magistratens 2. afdeling i 1980 udgivet »En rapport om Midtbyen - et debatoplæg«, som har været fremlagt til offentlig debat i sommeren 1981 bl. a. gennem omtale i en husstandsomdelt debatavis og afholdelsen af 5 borgermøder. Næste led i tilvejebringelsen af kommuneplanen bliver offentliggørelsen af en kortfattet redegørelse (den såkaldte § 6- redegørelse) om hovedspørgsmål og planlægningsmuligheder i det forestående planlægningsarbejde. Det skal fremhæves, at kommuneplanloven hjemler mulighed for at optage bestemmelser i rammerne for indholdet af lokalplaner om byfornyelsen i eksisterende bysamfund og om bevaring af bebyggelser og bymiljøer. Det forekommer derfor overordentlig vigtigt at få de egentlige byfornyelsesområder defineret i forbindelse med kommuneplanlægningen, og at der i samme forbindelse tages hensyn til de i historisk, arkitektonisk og miljømæssig henseende mest betydningsfulde forhold. For selv om karrékvarterne ikke kan karakteriseres som egentlige bevaringsområder, må der - i og		med at en bevarende byfornyelse synes at ville blive højt prioriteret i fremtiden - opstå et vist forvaltningsmæssigt ansvar for at sikre disse områders arkitektoniske og miljømæssige karakteristika. Dette vil helt naturligt kunne ske gennem indføjelsen af en række bevaringsbestemmelser i kommende lokalplaner for byfornyelsesområderne, der foruden at være af rent bebyggelsesregulerende og bygningsbevarende karakter også kan orienteres mod en beskyttelse af særlige miljømæssige forhold som beplantninger, belægninger, friarealudformning m.v.. Ved tilrettelæggelsen og udarbejdelsen af nærværende registrant er der lagt vægt på at fremlægge resultatet i en sådan form, at dens anvendelighed som basismateriale i forbindelse med kommuneplan- og lokalplanlægningen bliver bedst mulig, hvilket er søgt opnået gennem en påpegning og afgrænsning af miljømæssige kvaliteter og problemer samt oplysninger om historiske, aldersmæssige og stilmæssige sammenhænge i bebyggelsen. Indtil kommuneplanen og loven om byfornyelse og boligforbedring kan tages i anvendelse, indeholder den nuværende lov dog visse muligheder for at sikre arkitektoniske og miljømæssige helheder. Dette gælder primært kommuneplanlovens §44 - de såkaldte ordensbestemmelser - i henhold til hvilken en byggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen får en sådan udformning, at der opnås en god helhedsvirkning i forbindelse med dens omgivelser. Den nugældende lovgivning indeholder også muligheder for en forbedring af boligmiljøet. Saneringsloven anvendes således i de senere år i stigende grad til gennemførelse af beva-rende saneringer, som f.eks. i Rosensgade- saneringen, men loven har dog hidtil hovedsagelig været rettet mod ældre og boligteknisk dårligere bebyggelser end størstedelen af de her omhandlede. Friarealforbedringer (gårdrydninger) kan gennemføres i medfør af byggelovens § 15. Trafiksanering af boligveje kan gennemføres i medfør af færdselslovens §40. Endvidere har kommunen i forbindelse med sit salg af en		stor del af grundene i området til etageboligbebyggelse gennem servitutbestemmelser i skøderne sikret sig en direkte hjemmel til at øve indflydelse på bebyggelsens udformning og ydre fremtræden. I sådanne situationer forekommer det betydningsfuldt igennem en registrering at have sikret sig indblik i kvarterets historiske, arkitektoniske og miljømæssige forhold, hvilket selvsagt også gør sig gældende i forbindelse med den løbende byggesagsbehandling. Der gennemføres i disse år med henblik på energibesparelser omfattende og nødvendige bygningsarbejder, der ofte giver sig udtryk i facademæssige ændringer. I visse tilfælde kan f.eks. vinduesændringer medføre afgørende arkitektonisk forringelse af en i øvrigt smuk bygning, ligesom større sammenhængende bebyggelse uvægerligt svækkes i arkitektonisk henseende ved en tilfældighedspræget udskiftning i enkeltlejligheder eller enkeltopgange. Facadedekorationer, farver, tagmaterialer og andre bygningsdetaljer kan være af stor betydning for helheds- og stilkarakteren i en bebyggelse. De i de efterfølgende afsnit anførte bygningsbeskrivelser og generelle istandsættelsesanvisninger har bl. a. til formål at støtte den enkelte ejendoms eller lejlighedsbesidder i forbindelse med bygningsistandsættelsen, men har også sammenholdt med klassificeringen til formål at skabe et sikrere grundlag for anvendelsen afkommuneplanlovens §44, iflg. hvilken en byggetilladelse kan gøres afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. I denne registrant er der fokuseret på nogle af de historiske, arkitektoniske og miljømæssige aspekter bl. a. ud fra den forudsætning, at dette genbrug indebærer oplagte muligheder for uden særlige omkostninger at fastholde nogle af de traditionsbestemte bykvaliteter, som virker tiltalende på de fleste. Dette vil dog fordre, at man på et indledende stade i byfornyelsesprocessen definerer, hvor i karrékvartererne der bør tages særlige hensyn til de eksisterende miljø.